Afslag på familiesammenføring grundet indrejseforbud efter administrativ udvisning

Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse til en liberisk statsborger, der søgte familiesammenføring med sin herboende datter. Ansøgeren var i september 2012 administrativt udvist af Danmark med et toårigt indrejseforbud i medfør af Udlændingeloven § 25 a, stk. 2, nr. 1, og da han ikke var udrejst af Danmark, kunne han ikke gives opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1, jf. Udlændingeloven § 10, stk. 4.

Vurdering af internationale forpligtelser og barnets tarv

Udlændingenævnet fandt, at afgørelsen ikke udgjorde en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, og at afslaget på opholdstilladelse var proportionalt. Selvom det blev lagt til grund, at ansøgeren og hans datter havde etableret et beskyttelsesværdigt familieliv, idet ansøgeren havde samvær med sin datter fire til syv dage om måneden og havde opholdt sig i Danmark siden hendes fødsel, var Danmark ikke nærmest til at beskytte deres familieliv. Nævnet bemærkede, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, og at familier ikke har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv.

Udlændingenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke kunne have haft en berettiget forventning om at kunne udøve familielivet i Danmark, da han ikke havde haft ret til fast ophold. Det forhold, at et afslag ville stride mod barnets tarv, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren på tidspunktet for afgørelsen alene havde samvær med sin datter fire til syv dage om måneden, og at den månedlige overnatning foregik på moderens bopæl. Udlændingenævnet fandt således, at det ikke ville stride mod barnets tarv at henvise ansøgeren og hans datter til at udøve samvær under besøgs- og visumophold. Endelig bemærkede nævnet, at FN’s Børnekonvention ikke giver en videre adgang til familiesammenføring end EMRK artikel 8.