Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en statsborger fra Chile og hendes to børn, født i henholdsvis 2002 og 2003, der søgte om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til særlige grunde. Moderen havde tidligere haft opholdstilladelse i Danmark fra 2009 til 2011 baseret på et ægteskab med en dansk statsborger, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1, men var udrejst efter en skilsmisse. Hun indrejste på ny i maj 2012 og medbragte sine to børn, som aldrig tidligere havde været i landet. Siden indrejsen havde familien løbende forsøgt at opnå opholdsgrundlag gennem ansøgninger om humanitær opholdstilladelse og asyl, som alle var blevet afslået. Under sagsforløbet blev der fremlagt alvorlige oplysninger om familiens forhold:
Spørgsmålet i sagen var, om disse samlede omstændigheder, herunder hensynet til barnets tarv, kunne begrunde en opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet stadfæstede afslaget på opholdstilladelse og afviste senere at genoptage sagen. Nævnet vurderede, at der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at meddele opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1.
Nævnet lagde vægt på, at familien ikke havde haft et berettiget opholdsgrundlag siden 2012, og at opholdet i vidt omfang var baseret på processuelle rettigheder under sagernes behandling. Vedrørende børnenes tilknytning bemærkede nævnet, at børnene kun havde opholdt sig i Danmark i lidt over to år, hvilket ikke var tilstrækkeligt til at skabe en selvstændig tilknytning. Der blev henvist til praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Osman-sagen), hvorefter børns formative år typisk regnes fra skolealderen, og at der normalt kræves 6-7 års ophold for at opnå en beskyttet tilknytning.
Nævnet anførte følgende centrale juridiske betragtninger:
| Kategori | Vurdering | Begrundelse |
|---|---|---|
| Tilknytning | Ikke tilstrækkelig | Kun 2 års ophold; under grænsen for praksis på 6-7 år |
| Helbred | Afvist | Allerede vurderet efter de specifikke regler i § 9 b |
| Barnets tarv | Ikke krænket | Kan varetages af moderen i hjemlandet |
| Internationale forpligtelser | Overholdt | Artikel 8 i EMRK giver ikke ret til frit valg af opholdsland |

Flygtningenævnet har efter kritik fra FN omstødt sin afgørelse og givet opholdstilladelse til en indisk kvinde, der frygtede æresrelateret vold.

Dette lovforslag introducerer en række markante ændringer i udlændingeloven, primært fokuseret på at styrke indsatsen mod negativ social kontrol, især i form af genopdragelsesrejser, samt at justere reglerne for familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus i lyset af en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Udlændingenævnet har afgjort, at personer med midlertidig beskyttelsesstatus som udgangspunkt først kan opnå familiesammenføring efter ét år.
Flygtningenævnet vurderer i to nye prøvesager, at de generelle forhold i den syriske provins Homs ikke længere berettiger til opholdstilladelse under den midlertidige beskyttelsesordning.
Lovforslaget ændrer det grundlæggende princip for, hvornår en opholdstilladelse bortfalder.
For at understøtte de nye regler om bortfald, styrkes myndighedernes mulighed for at identificere og håndtere sager om genopdragelsesrejser.
Lovforslaget anerkender, at en genopdragelsesrejse kan afbryde en ung persons integration og mulighed for at opfylde de normale krav til permanent ophold. Derfor indføres en ny, lempeligere ordning i § 11, stk. 13.
| Betingelse | Almindelige regler (udvalgte) | Nye lempeligere regler for ofre for genopdragelsesrejse |
|---|---|---|
| Ansøgningsfrist | Ingen specifik frist udover alder | Senest 2 år efter afgørelse om, at opholdstilladelse ikke er bortfaldet (tidligst fra 17. år) |
| Selvforsørgelse | Ikke modtaget offentlig hjælp i 4 år | Ikke modtaget offentlig hjælp i 1 år |
| Beskæftigelse | 3,5 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de sidste 4 år | 1 års uddannelse eller fuldtidsbeskæftigelse inden for de sidste 2 år |
Udlændingen skal fortsat opfylde en række grundlæggende betingelser, herunder krav om 8 års lovligt ophold, bestået Prøve i Dansk 2 og ikke have begået alvorlig kriminalitet.
Som følge af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen M.A. mod Danmark justeres reglerne for familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus (§ 7, stk. 3).
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Der er fastsat overgangsregler for at sikre, at ingen stilles ringere på grund af ændringerne, særligt i forhold til ansøgningsfrister for familiesammenføring med børn.

Sagen omhandler en ansøgning om opholdstilladelse for en somalisk statsborger, født i 1999, der søgte om familiesammenfø...
Læs mere
Sagen drejer sig om to børn, der er omfattet af en retshjælpsforsikring i If Skadeforsikring. Børnene klager over, at se...
Læs mereLovforslag om beskyttelse af børn mod vold og negativ social kontrol samt fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte
Landsretsdom for medvirken til forsøg på manddrab og udvisning for bestandig af to dømte udlændinge trods stærk tilknytning til Danmark