Stadfæstelse af afslag på familiesammenføring og afslag på genoptagelse

Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse til en chilensk statsborger og dennes to børn efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1. Ansøgeren havde tidligere haft opholdstilladelse i Danmark baseret på ægteskab med en dansk statsborger, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 1, men denne blev ikke forlænget efter skilsmisse. Familien indrejste på ny i Danmark i 2012 uden opholdsgrundlag og havde siden da opholdt sig på processuelt ophold under forskellige ansøgninger, herunder asyl og humanitær opholdstilladelse.

Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren og børnene ikke havde haft et berettiget opholdsgrundlag siden 2012, og at deres tilknytning til Danmark, herunder børnenes skolegang, ikke kunne begrunde opholdstilladelse, da opholdet primært var processuelt og længden heraf skyldtes egne forhold. Generelle sociale og økonomiske forhold i hjemlandet kunne heller ikke danne grundlag for opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1.

Vurdering af helbred og internationale forpligtelser

Ansøgerens svære depression og tidligere selvmordsforsøg førte ikke til en ændret vurdering, da Justitsministeriet allerede havde afslået humanitær opholdstilladelse, og Udlændingeloven § 9 b, stk. 1 anses som lex specialis for vurdering af helbredsmæssige forhold for tidligere asylansøgere. Nævnet fandt, at hverken Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN’s Børnekonvention giver en selvstændig ret til immigration eller ret til at vælge opholdsland. Det blev bemærket, at det var ansøgerens eget valg at rejse til Danmark med børnene, og at det primære ansvar for barnets tarv ligger hos forældrene.

Afslag på genoptagelse

I maj 2015 afslog Udlændingenævnet at genoptage sagen. Anmodningen om genoptagelse var baseret på nye oplysninger om børnenes psykiske helbred, familiens usikkerhed ved tilbagevenden til børnenes fader, ansøgerens psykiske lidelser og en speciallæges vurdering af børnenes behandlingsbehov. Udlændingenævnet fandt dog, at disse oplysninger ikke var nye og væsentlige, da de allerede var indgået i grundlaget for tidligere afgørelser. Risikoen for retsforfølgelse i Chile for børnebortførelse kunne heller ikke begrunde opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1, da man ikke kan unddrage sig strafforfølgelse på dette grundlag. En forværring af familiens situation som følge af udsigten til udsendelse blev anset for en efterfølgende omstændighed, der ikke kunne føre til genoptagelse af sagen.