Command Palette

Search for a command to run...

Afgørelse om lovlig opsigelse af fleksjobber pga. manglende mulighed for tilpasning

Dato

31. marts 2016

Myndighed

Ligebehandlingsnævnet

Ministerium

Social- og Boligministeriet

Sagsnummer

W20160924125

Dokument

Åbn PDF

Sagen drejer sig om en klage over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en opsigelse af klagerens fleksjob. Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at opsigelsen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Klager, der har en bacheloruddannelse i erhvervsjura og erfaring inden for projektledelse, fundraising og kommunikation, blev ansat i et fleksjob i indklagede myndighed i 2012. Det fremgår, at klager lider af migræne, hvilket gav anledning til skånehensyn i form af behov for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og begrænsning af stressfyldte opgaver.

Efter en omstrukturering hos indklagede, blev klager opsagt med den begrundelse, at der ikke længere var arbejdsopgaver, der kunne forenes med hendes skånehensyn. Klager anførte, at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, og at indklagede ikke havde gjort tilstrækkeligt for at tilpasse arbejdsopgaverne til hendes behov.

Indklagede anførte, at opgavevaretagelsen i afdelingen havde ændret sig, og at de tilbageværende opgaver krævede juridiske kandidater eller socialrådgivere/psykologer, hvilket klager ikke var. De anførte også, at klager havde været afvisende over for visse arbejdsopgaver og ikke kunne varetage skrankebetjening på grund af støj og lys.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at hun havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. Nævnet fandt dog, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at de i tilstrækkelig grad havde opfyldt deres tilpasningsforpligtelse, idet de havde foretaget vurderinger af mulighederne for at finde passende arbejdsopgaver, men ikke havde kunnet finde opgaver, der i tilstrækkeligt omfang tog hensyn til klagers skånehensyn. Nævnet lagde vægt på, at klager selv havde oplyst, at hun ikke kunne indgå i en vagtplan, varetage skrankebetjening eller deltage i konfliktfyldte møder. Derfor fik klager ikke medhold i klagen.

Lignende afgørelser