Afgørelse om opsigelse af fleksjobber - påstået forskelsbehandling pga. handicap

Ligebehandlingsnævnet fandt, at opsigelsen af en kvinde i fleksjob fra en café ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, selvom hun led af en kronisk smertetilstand og prolaps i nakken, der medførte varige skånehensyn og nedsat erhvervsevne. Nævnet vurderede, at klager var handicappet i lovens forstand, da hendes tilstand medførte langvarige begrænsninger i arbejdslivet.

Sagens omstændigheder og vurdering

Klager blev opsagt fra sit fleksjob som cafémedarbejder i prøvetiden, kort efter hun i et brev havde mindet arbejdsgiveren om sine skånehensyn. Opsigelsen skete i forbindelse med en omstrukturering, hvor indehaveren overtog den daglige drift og opsagte flere medarbejdere.

Arbejdsgiveren begrundede opsigelsen med, at klager ikke levede op til forventningerne, manglede brancheerfaring, og ikke ville modtage og følge simple ordrer vedrørende arbejdets udførelse, herunder at hun ikke ville påtage sig vagter ud over dem, hun selv mente, hun skulle have. Klager har ikke imødegået disse oplysninger.

Nævnet fandt, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode indirekte forskelsbehandling, men lagde vægt på arbejdsgiverens forklaring om, at opsigelsen skyldtes en samlet bedømmelse af klagers evne til at varetage arbejdet og en større omstrukturering af driften. På den baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte arbejdsgiverens vurdering af, at klager ikke egnede sig til jobbet, og at opsigelsen ikke var begrundet i hendes handicap.