Pressenævnet fandt ikke grundlag for kritik af Weekendavisen i artikel om selvbiografi
Dato
29. januar 2016
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20160904225
Dokument
Åbn PDFPressenævnet behandlede en klage fra [Klager] over en artikel i Weekendavisen, der omhandlede hans selvbiografi "FRA ROD TIL ROSE. Respekt er det du gi’r". Klager mente, at god presseskik var tilsidesat, idet artiklen var et ubegrundet og irrelevant angreb på hans person og bog. Han anførte, at artiklen var søgt camoufleret som en generel beskrivelse af anonyme ældre mænds erindringer, men at den eneste bog og forfatter, der blev omtalt, var ham og hans bog. Han mente også, at udsagnene i artiklen var ufyldestgørende, misvisende og taget ud af deres sammenhæng. Weekendavisen afviste at bringe hans svar i fuld længde, hvilket han også klagede over.
Weekendavisen anførte, at artiklen var en normal analytisk artikel om et bog-fænomen, som klager eksemplificerede. Avisen tilbød klager genmæle i form af et læserbrev, hvilket han afviste.
Pressenævnet fandt, at klager måtte tåle at blive nævnt i forbindelse med omtale af sin bog, og at artiklen ikke indeholdt angreb af faktisk karakter, der burde have været forelagt klager inden offentliggørelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Weekendavisen.
Lignende afgørelser