Pressenævnet afviser sag om begrænsning af pressemeddelelser i ugeaviser

Pressenævnet har afvist en anmodning fra en klager om at behandle en sag af egen drift, vedrørende Sjællandske Mediers ændrede praksis for at optage pressemeddelelser i de gratisomdelte ugeaviser Lokalbladet Ringsted og Ringsted Weekend. Klageren anmodede Pressenævnet om at vurdere, hvorvidt redaktøren havde tilsidesat reglerne for god presseskik ved principielt at undlade at optage pressemeddelelser fra byrådet og dets medlemmer.

Sagen opstod efter et debatindlæg i DAGBLADET Ringsted, hvoraf det fremgik, at politiske partier ikke længere ville få omtale i Sjællandske Mediers annonceaviser, da Ringsted Kommune havde begrænset sine annoncekøb. Redaktøren svarede, at ugeavisernes sidetal ikke længere muliggjorde gratis optagelse af kommunens og byrådsmedlemmernes pressemeddelelser.

Klageren argumenterede for, at en principiel udelukkelse af en bestemt gruppe nyheder udgjorde et brud på god presseskik, da det hindrer offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden. Klageren henviste til de "Grundlæggende synspunkter" i de vejledende regler for god presseskik, som fastslår, at hindring af berettiget offentliggørelse af væsentlig information er et brud på god presseskik.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet kan i medfør af Medieansvarsloven § 44, stk. 2 optage sager af væsentlig eller principiel betydning. Nævnet bekræftede, at de "Grundlæggende synspunkter" i de vejledende regler for god presseskik kan anvendes i klagesager. Det fremgår desuden af de vejledende regler, at der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt indhold, og at kommercielle interesser kun bør føre til offentliggørelse, hvis et klart journalistisk kriterium taler for det (punkt B. 4).

Nævnet bemærkede, at klageren ikke havde henvist til konkrete eksempler på afviste pressemeddelelser eller redaktionel omtale foranlediget af økonomiske interesser. Da redaktøren som udgangspunkt har ret til at beslutte, hvad der bringes i et medie, fandt nævnet ikke grundlag for at vurdere, at redaktøren havde overskredet rammerne for redigeringsretten eller handlet i strid med god presseskik. Pressenævnet afviste derfor anmodningen, men understregede, at det i en sådan situation påhviler redaktøren en skærpet opmærksomhed for at sikre, at kommercielle interesser ikke får indflydelse på ugeavisernes redaktionelle indhold, jf. punkt B. 4 i de presseetiske regler.