Stadfæstelse af afslag på ophævelse af indrejseforbud for liberisk statsborger

Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2015 Udlændingestyrelsens afslag på ophævelse af et indrejseforbud for en liberisk statsborger. Afgørelsen var oprindeligt truffet i henhold til Udlændingeloven § 32, stk. 8.

Ansøgeren havde en historik med inddraget opholdstilladelse, afslag på asyl, og var tidligere udvist efter Udlændingeloven § 25 b. I 2010 blev han desuden udvist ved dom med et seks års indrejseforbud, da han havde unddraget sine tre børn fra kommunens forsorg og holdt dem skjult i Sverige. Ansøgeren anmodede i januar 2013 om ophævelse af indrejseforbuddet for at kunne indrejse i Danmark og være sammen med sine børn.

Nævnets vurdering

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren var tredjelandsstatsborger og ikke havde dokumenteret at være omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed, jf. Udlændingeloven § 2, stk. 2. Derfor kunne indrejseforbuddet ikke ophæves, da han ikke opfyldte betingelserne i Udlændingeloven § 32, stk. 7. Nævnet vurderede, at ansøgerens henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og ønsket om samvær med sine børn, der var anbragt uden for hjemmet, ikke kunne føre til en ændret vurdering.

Videre sagsbehandling

Trods afslaget fandt Udlændingenævnet dog, på baggrund af oplysningerne om ansøgerens samvær med sine børn i Danmark, at der var grundlag for at sende sagen til Udlændingestyrelsen som en ny ansøgning om opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 10, stk. 4.