Stadfæstelse af afslag på ophævelse af indrejseforbud for statsløs palæstinenser

Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2015 Udlændingestyrelsens afslag på en ansøgning om ophævelse af indrejseforbud for en statsløs palæstinenser fra Syrien. Ansøgeren var i august 2006 blevet idømt syv års fængsel og udvist af Danmark for bestandig af Højesteret.

Ansøgeren, der siden juni 2013 har haft permanent opholdstilladelse i Sverige, søgte om opholdstilladelse i Danmark og ophævelse af indrejseforbuddet med henvisning til samvær med sine to herboende børn. Det blev oplyst, at datteren besøgte ansøgeren i Sverige hver anden weekend og i skoleferierne. I juli 2014 fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at udvisningen af ansøgeren ikke var i strid med hverken EMRK artikel 3 eller artikel 8.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens indrejseforbud ikke kunne ophæves, da han var tredjelandsstatsborger og ikke havde dokumenteret at være omfattet af EU-reglerne, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 7. Nævnet fandt heller ikke, at der forelå særlige grunde, der talte for at ophæve indrejseforbuddet og meddele ansøgeren opholdstilladelse efter [Udlændingeloven § 9], især henset til den alvorlige kriminalitet og den idømte straf.

Vurdering af familieliv

Selvom Udlændingenævnet anerkendte et beskyttelsesværdigt familieliv efter EMRK artikel 8 mellem ansøgeren og hans datter, fandt nævnet ikke, at Danmark var det nærmeste land til at beskytte dette familieliv. Det blev bemærket, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv. Ligeledes blev det fremhævet, at FN’s Børnekonvention ikke giver en videre adgang til familiesammenføring end den, der følger af EMRK artikel 8.

For så vidt angik familiesammenføring med ansøgerens datter, lagde nævnet vægt på, at ansøgeren stadig havde mulighed for at udøve samværet i Sverige, og at hans bosættelse der ikke udgjorde en uoverkommelig hindring. Derudover blev der lagt vægt på EMD's afgørelse fra juli 2014, hvor domstolen fandt, at udvisningen ikke var i strid med EMRK, herunder artikel 8, og i den forbindelse lagde vægt på ansøgerens begrænsede kontakt med datteren efter hendes fødsel. For så vidt angår ansøgerens søn, blev det lagt til grund, at han var undfanget og født på et tidspunkt, hvor ansøgeren havde indrejseforbud i Danmark for bestandig, hvorfor han ikke kunne antages at have haft en berettiget forventning om at kunne udøve sin ret til familieliv med sin søn i Danmark.

Udlændingenævnet konkluderede, at ansøgeren kunne udøve samværet med begge sine børn i Sverige, hvor han havde opholdstilladelse, og at der ikke var så uoverkommelige forhindringer i forhold hertil, at hans indrejseforbud burde ophæves, når den begåede kriminalitet og længden af den idømte straf blev taget i betragtning.