Ulovlig forskelsbehandling på grund af køn ved afslag på jobansøgning
Dato
9. juli 2015
Myndighed
Ligebehandlingsnævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20150977225
Dokument
Åbn PDFEn kvindelig klager fik medhold i sin klage over påstået forskelsbehandling på grund af køn, da hun fik afslag på et job som pædagogmedhjælper. Ligebehandlingsnævnet fandt, at afslaget var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, da indklagede udtrykkeligt ønskede at ansætte en mand i stillingen.
Sagsfremstilling
Efter jobsamtalen indtalte indklagede en besked på klagers telefonsvarer, hvor det fremgik, at de ikke ville ansætte klager, da de "gerne ville have en mand". Indklagede ansatte efterfølgende en mand i stillingen.
Klager gjorde gældende, at hendes forudsætninger og forberedelser til samtalen var irrelevante, da afslaget udelukkende skyldtes, at indklagede ville ansætte en mand. Indklagede beklagede den telefoniske besked, men fastholdt, at klager ikke var den rette til jobbet, da hun virkede uinteresseret og ked af det under samtalen.
Ligebehandlingsnævnets vurdering
Nævnet bemærkede, at det fremgår af loven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse. Da indklagede direkte oplyste, at de foretrak en mand, havde klager påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling på grund af køn. Indklagede formåede ikke at løfte bevisbyrden for, at klagers køn ikke havde betydning for afslaget på jobbet.
Klager fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr. med procesrente fra den 7. september 2014.
Lignende afgørelser