Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klage om afskedigelse under barsel

Klageren påstod at være blevet forskelsbehandlet på grund af køn i forbindelse med sin afskedigelse som key account manager, mens hun var på barselsorlov. Hun gjorde desuden gældende, at hun blev forskelsbehandlet, da hun ikke blev indkaldt til medarbejderudviklingssamtale under sin orlov.

Indklagede afviste påstandene og anførte, at afskedigelsen udelukkende skyldtes klagerens utilfredsstillende præstationer og virksomhedens økonomiske situation. Indklagede argumenterede for, at sagen krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer for at kunne afgøres.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet fandt, at sagen ikke kunne behandles, da en afgørelse af, om klageren var blevet udsat for forskelsbehandling i strid med Ligebehandlingsloven, ville kræve bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Dette er i overensstemmelse med nævnets kompetence, som fastsat i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 10, stk. 1, nr. 1.

Nævnet lagde vægt på, at der forelå en række modstridende oplysninger i sagen, særligt vedrørende den periodeafgrænsning, som indklagede havde anvendt som grundlag for at vurdere klagerens og en kollegas præstationer. Klageren bestred indklagedes beregninger og sammenligningsgrundlag, idet hun mente, at indklagedes analyse var fyldt med faktuelle og beregningsmæssige fejl, og at sammenligningen af medarbejdere med forskellige vilkår og i ikke-sammenfaldende perioder ikke var saglig.

Det blev bemærket, at når en medarbejder afskediges under barselsorlov, påhviler det indklagede at bevise, at afskedigelsen ikke var begrundet i fraværet på grund af barselsorlov, jf. Ligebehandlingsloven § 16. Da den nødvendige bevisførelse ikke kan finde sted ved Ligebehandlingsnævnet, men må ske ved domstolene, kunne nævnet ikke behandle sagen.