Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klage om forskelsbehandling pga. behov for bevisførelse

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af køn. Klageren hævdede at være blevet udsat for mindre gunstig behandling under sin hustrus graviditet og i forbindelse med anmodning om barselsorlov, samt at han blev afskediget efter endt barselsorlov. Ligebehandlingsnævnet besluttede dog ikke at behandle klagen, da en afgørelse af sagen ville kræve mundtlig bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, hvilket nævnet ikke kan facilitere. Nævnets kompetence til at afvise sager, der kræver mundtlig bevisførelse, er fastsat i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet. Den materielle klage om forskelsbehandling på grund af køn falder under Ligebehandlingsloven.

Klagerens påstande om forskelsbehandling

Klageren, ansat siden 2007, oplevede angiveligt en forringelse af sine arbejdsvilkår og modtog flere advarsler efter at have meddelt sin hustrus graviditet og anmodet om barselsorlov. Han påstod, at hans arbejdsbyrde blev urimeligt øget, og at advarslerne for samarbejdsvanskeligheder og udeblivelser var ubegrundede og en hævnakt for hans barselsønske. Klageren fremhævede, at hans situation blev behandlet anderledes end kvindelige kollegers, som fik barselsorlov uden lignende problemer. Han bestred også, at der var indgået en mundtlig aftale om fleksibel ferieafholdelse grundet hans mors sygdom, hvilket førte til en yderligere advarsel for ulovlig udeblivelse.

Arbejdsgiverens version og opsigelsen

Arbejdsgiveren afviste klagerens påstande og henviste til tilbagevendende samarbejds- og kommunikationsproblemer, som var drøftet med klageren flere gange og dokumenteret i en logbog. De bestred, at klagerens arbejdstid var øget op til barselsorloven, og at advarslerne var saglige og baseret på dokumenteret adfærd, herunder udeblivelse fra møder og manglende færdiggørelse af opgaver. Efter klagerens tilbagevenden fra barselsorlov i december 2014 fortsatte samarbejdsvanskelighederne, hvilket kulminerede i en opsigelse den 30. januar 2015. Arbejdsgiveren fastholdt, at samarbejdet havde lidt uoprettelig skade, og at opsigelsen var saglig og uden relation til klagerens barselsorlov eller den indgivne klage.

Ligebehandlingsnævnets afvisningsgrundlag

Nævnet konstaterede en dyb uenighed mellem parterne om en lang række væsentlige forhold, herunder omfanget af klagerens merarbejde og årsagen hertil, samt forløbet efter hans tilbagevenden fra barselsorlov. Da en afklaring af disse stridspunkter ville kræve mundtlige parts- og vidneforklaringer, som Ligebehandlingsnævnet ikke kan behandle, blev klagen afvist.