Ekstra Bladet kritiseres for nærgående dækning af dødsbrand i Nakskov

Pressenævnet har behandlet en klage fra en mor, hvis to børn omkom i en tragisk brand i Nakskov, over Ekstra Bladets dækning af ulykken. Klagen vedrørte offentliggørelse af børnenes navne og brug af billeder fra klagerens Facebook-profil uden samtykke.

Ekstra Bladet bestred indledningsvis, at klagen opfyldte de formelle krav i Medieansvarsloven § 44, stk. 1, men Pressenævnet fandt, at klagerens skriftlige tilkendegivelse og efterfølgende korrespondance var tilstrækkelig, især under de særlige omstændigheder.

Offentliggørelse af identitet og billeder

Pressenævnet anerkendte den offentlige interesse i selve brandulykken, men fandt, at Ekstra Bladets intensive og nærgående reportager, der afslørede de omkomnes identitet på et meget tidligt tidspunkt, oversteg, hvad der kan have offentlighedens interesse. Dette var ikke foreneligt med reglerne om at vise størst muligt hensyn til pårørende til ulykkesofre. Selvom oplysningerne senere viste sig at være korrekte, retfærdiggjorde det ikke den krænkende virkning for de efterladte. Pressenævnet udtalte derfor alvorlig kritik af Ekstra Bladet for at tilsidesætte god presseskik ved at offentliggøre ofrenes identitet.

Vedrørende billederne af klagerens afdøde børn, som blev offentliggjort i printudgaven af Ekstra Bladet den 1. februar 2015, lagde Pressenævnet til grund, at Ekstra Bladet ikke havde indhentet samtykke fra klageren. Nævnet understregede, at selvom klagerens Facebook-profil var åben, er dette ikke ensbetydende med et stiltiende samtykke til offentliggørelse, især ikke når det drejer sig om billeder af mindreårige ofre for en voldsom ulykke. Der hersker et generelt krav om, at pressen indhenter samtykke fra forældremyndighedsindehavere forud for offentliggørelse af billeder af børn. Pressenævnet udtalte ligeledes alvorlig kritik af Ekstra Bladet for at tilsidesætte god presseskik ved at anvende billederne uden samtykke og derved tilsidesætte den hensynsfuldhed og takt, der forventes i en sådan situation.

Pressenævnet fandt derimod ikke grundlag for kritik vedrørende Ekstra Bladets henvendelse til en præst, da formålet alene var at belyse, hvordan tragedien påvirkede lokalsamfundet generelt, og der ikke blev offentliggjort en historie i den forbindelse.

I medfør af Medieansvarsloven § 49 pålagde Pressenævnet Ekstra Bladets ansvarshavende redaktør at offentliggøre kritikken på forsiden af printudgaven og på ekstrabladet.dk, samt at påsætte en tekst om kritikken på de relevante artikler, hvis de stadig var tilgængelige online.