Politiken kritiseres ikke for artikelserie om hjemløs mands død og myndighedssvigt

Pressenævnet har behandlet en klage fra [Klager] over flere artikler bragt i Politiken fra december 2014 til marts 2015, vedrørende en featureartikel om [Person A]'s død og efterfølgende artikler om myndighedernes fejlhåndtering. Klager mente, at god presseskik var tilsidesat, og at der var bragt yderst private og negative oplysninger om hendes og [Person A]'s familie, som var uvedkommende for sagen. Hun anførte desuden, at Politiken ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til hende som pårørende, og at et privatfoto af [Person A]'s kiste var bragt uden hendes tilladelse. Klager kritiserede også, at [Person A]'s etnicitet og dødsårsag (høj promille og stoffer) blev omtalt, samt at der var ukorrekte oplysninger om dødstidspunktet. Endelig ønskede hun yderligere anonymisering af [Person A] og sletning af artiklen "Den dag [Person A] døde" fra Politikens hjemmeside.

Politiken afviste klagen og fastholdt, at beretningen om [Person A]'s død og baggrunden for den ulykkelige hændelse var af stor samfundsmæssig betydning, da den belyste forholdene for en udsat borger og mistanke om alvorlige myndighedsfejl. Avisen oplyste, at der var taget vidtgående hensyn til klagers bekymringer, herunder anonymisering af familiemedlemmer og udeladelse af [Person A]'s efternavn. Politiken fremhævede, at billedet af kisten var bragt med tilladelse fra [Person A]'s ekskæreste og moster, som avisen anså for nærtstående. Avisen mente, at [Person A]'s etnicitet og dødsårsag var relevante for at forstå sagen og den mistanke om etnisk diskrimination, der var rejst.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fandt, at det havde klar samfundsmæssig interesse at belyse, om myndighederne havde begået alvorlige fejl i forbindelse med rekvirering af ambulance og sygehjælp, hvilket Politiken eksemplificerede med Person A's sag. Nævnet vurderede, at Politiken ikke havde tilsidesat god presseskik ved at bringe artiklerne om ham og hans liv og omstændighederne ved hans død, idet [Person A] tidligere frivilligt havde medvirket til artikler om sit liv, jf. Medieansvarsloven § B1.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere Politiken for at omtale:

• Det faktum, at [Person A] var af grønlandsk afstamning, da det var en del af omstændighederne ved historien, at politiet ved alarmopkaldene spurgte ind til den tilskadekomnes nationalitet.
• At [Person A] ved sin død havde en høj alkoholpromille og flere forskellige stoffer i blodet, da dette var relevant for at forstå hans tilstand, og oplysningerne var indhentet fra pålidelige kilder.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Politiken for ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til [Klager]. Nævnet bemærkede, at artiklerne blev publiceret flere måneder efter [Person A]'s død, og at Politiken kun havde omtalt de familiemedlemmer, som havde ønsket at medvirke. At [Person A] havde en søster, [Klager], blev ikke nævnt i artiklerne, og der var taget hensyn til pårørende, jf. Medieansvarsloven § B3.

Vedrørende billedet af [Person A]'s kiste lagde nævnet til grund, at Politiken havde fået tilladelse til at bringe billedet fra [Person A]'s moster og ekskæreste, som også er mor til hans barn. På den baggrund fandt nævnet ikke grund til at udtale kritik. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at udtale kritik af, at Politiken havde oplyst [Person A]'s fødselsdag i en af artiklerne.

Anmodning om sletning og anonymisering

Pressenævnet udtalte heller ikke kritik af Politikens afvisning af yderligere anonymisering eller sletning af artiklerne. Nævnet henviste til, at anvendelse af bestemmelsen om sletning og anonymisering, jf. Medieansvarsloven § B8, som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende, og hvor en offentliggørelse af nævnets kendelse om kritik ikke er tilstrækkelig. Da Pressenævnet ikke fandt grundlag for at udtale kritik af artiklerne, og da der ikke var andre tilstrækkeligt tungtvejende grunde, blev anmodningen ikke imødekommet.