Afgørelse om påstået kønsdiskrimination i sag om midlertidig bopæl

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med sagsbehandlingen og afgørelsen vedrørende midlertidig bopæl for klagers datter. Klager mener, at der er handlet i strid med ligebehandlingsreglerne, da datteren ikke fik midlertidig bopæl hos ham. Ligebehandlingsnævnet fandt, at sagsbehandlingen i statsforvaltningen og den administrative klageinstans ikke var i strid med Ligestillingsloven.

Nævnet bemærker, at det alene kan vurdere, om der er handlet i strid med ligebehandlingsreglerne og tilkende godtgørelse, men ikke ændre de trufne afgørelser. Nævnet behandler kun konkrete klagesager og har ikke kompetence til at undersøge sager af egen drift eller behandle klager vedrørende Ligestillingsloven § 4, der omhandler offentlige myndigheders pligt til at arbejde for ligestilling.

Klager har fremlagt statistik, der viser, at færre børn har bopæl hos faderen end hos moderen. Nævnet finder dog ikke, at dette dokumenterer generel forskelsbehandling af fædre. Der er ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Det fremgår, at moderen har flyttet barnet til en ny landsdel. Statsforvaltningen har lagt vægt på, at barnet har god kontakt til begge forældre og trives i sin nuværende institution. Nævnet finder ikke, at der er skabt en formodning for, at der er sket forskelsbehandling på grund af køn, da forvaltningen skal træffe afgørelse efter, hvad der er bedst for barnet, og de forhold, der er lagt vægt på, ikke findes at være kønsdiskriminerende. Klager får derfor ikke medhold.