Markedsføringsloven § 10

Den foreslåede bestemmelse viderefører med visse sproglige justeringer § 6 i den gældende markedsføringslov, bortset fra stk. 3 og 4, der er nye.

I stk. 2 lægges der i bemærkningerne op til en bredere fortolkning af egne tilsvarende produkter, hvilket vil medføre ændringer af retstilstanden.

Med stk. 3 indføres lempeligere regler for uanmodet elektronisk post i visse forhold mellem erhvervsdrivende, hvilket vil medføre ændringer af retstilstanden.

Derudover er der ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Bestemmelsen gennemfører artikel 13 i e-databeskyttelsesdirektivet.

Formålet med bestemmelsen er at beskytte forbrugere, erhvervsdrivende og offentlige myndigheder mod at blive overbebyrdet med uønskede uanmodede henvendelser via bl.a. e-mails. Anvendelse af elektronisk post til markedsføring, som er en nem og billig kommunikationsform kan således virke generende, påføre modtageren omkostninger, lægge beslag på modtagekapaciteten og dermed hindre modtageren i at modtage andre e-mails.

Bestemmelsen indebærer, at uanmodet markedsføring ved brug af elektronisk post, automatisk telefonopkaldssystem og telefax forbydes, medmindre forholdet er omfattet af undtagelserne i stk. 2 eller 3.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at det ved direkte markedsføring over for fysiske personer med andre former for fjernkommunikation sikres, at modtagerne på en nem måde kan frabede sig markedsføringen.

Bestemmelsen gælder kun ved direkte markedsføring. Ved direkte markedsføring forstås, at den erhvervsdrivendes henvendelse sendes til en bestemt person. Det er uden betydning, om der er tale om enslydende reklamemeddelelser sendt til flere personer.

Der foreligger også direkte markedsføring i tilfælde, hvor reklamemateriale f.eks. lægges i adresserede kuverter med kontoudtog m.v. (»kuvertfyld«).

Adresseløse forsendelser, tilbudsaviser, tv-reklamer eller lignende, der sendes til en ubestemt kreds af mulige aftagere, er ikke direkte markedsføring.

Det følger endvidere af bilag 1 nr. 26, at det er en aggressiv markedsføring i strid med lovens § 8, hvis der foretages vedholdende og uønskede henvendelser pr. telefon, der ikke er omfattet af forbuddet i forbrugeraftalelovens § 4, eller pr. telefax, e-mail eller andre fjernkommunikationsmedier, idet der dog gælder en undtagelse for henvendelser med henblik på at håndhæve en kontraktlig forpligtelse under omstændigheder og i et omfang, der er berettiget i henhold til national lovgivning.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt. at elektronisk post, automatiserede opkaldsanordninger og telefax ikke må anvendes til markedsføring over for nogen, medmindre modtageren forudgående har afgivet samtykke til at modtage markedsføring (en såkaldt opt-in model).

Begrebet elektronisk post skal forstås som enhver meddelelse i form af tekst, stemmegengivelse, lyd eller billede, som sendes via et offentligt kommunikationsnet, og som lagres i nettet i modtagerens terminaludstyr, indtil meddelelsen hentes af modtageren, jf. lovforslagets § 2, nr. 15.

Ved automatisk opkaldssystem forstås automatiserede opkaldssystemer og kommunikationssystemer uden menneskelige indgreb. Ved opringningen meddeles der automatisk et indtalt reklamebudskab.

Forbuddet gælder uanmodet henvendelse med henblik på direkte markedsføring, dvs. markedsføring til en bestemt person. Bestemmelsen dækker enhver form for direkte markedsføring herunder imagemarkedsføring.

Bestemmelsen stiller krav om, at den erhvervsdrivende skal indhente modtagerens samtykke. Den erhvervsdrivende kan således ikke benytte elektroniske adresser, der er oplyst af andre. Øvrige koncernselskaber er i denne forbindelse ikke den samme erhvervsdrivende. Betingelserne for indhentelse af et lovligt samtykke er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 2, nr. 14.

Samtykket skal være indhentet, før den erhvervsdrivende retter henvendelse ved brug af elektronisk post m.v. Et samtykke kan derfor ikke indhentes f.eks. ved at sende en mail til modtageren og anmode om samtykket.

Forbuddet mod uanmodet direkte markedsføring i stk. 1, 1. pkt. gælder, uanset om modtageren er forbruger, erhvervsdrivende, en offentlig myndighed eller andet, og uanset om modtageren er en fysisk eller en juridisk person, jf. ordet »nogen«.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt. at den erhvervsdrivende skal give en let og gebyrfri adgang til at tilbagekalde samtykket. Muligheden for at tilbagekalde samtykket skal som minimum tilbydes via samme kommunikationstjeneste. Har kunden f.eks. givet sit samtykke via sms, skal kunden som minimum kunne tilbagekalde sit samtykke via sms.

Stk. 2 indeholder en undtagelse til forbuddet i stk. 1.

I lighed med den foreslåede stk. 1, er undtagelsen i stk. 2 ikke begrænset til at gælde i forbrugerforhold, men gælder markedsføring pr. elektronisk post til alle kunder, uanset om vedkommende er forbruger, erhvervsdrivende, en offentlig myndighed eller andet.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at hvis en erhvervsdrivende har modtaget en elektronisk adresse fra en kunde i forbindelse med salg af produkter, kan den erhvervsdrivende, uanset stk. 1, markedsføre egne tilsvarende produkter til kunden via elektronisk post.

For at være omfattet af stk. 2, 1. pkt. er det en forudsætning, at kunden selv har oplyst sin elektroniske adresse til den erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende kan således ikke benytte elektroniske adresser, der er oplyst af andre. Øvrige koncernselskaber er i den forbindelse ikke at betragte som den samme erhvervsdrivende.

Det er ligeledes en betingelse, at oplysningen er givet i forbindelse med salg af produkter. Den erhvervsdrivende kan således kun benytte adresser, der er afgivet i forbindelse med indgåelse af en aftale om salg af et produkt. En erhvervsdrivende, der under andre omstændigheder kommer i besiddelse af en kundes elektroniske adresse, vil ikke kunne gøre brug af undtagelsen. Potentielle kunder, der har vist interesse for et produkt, men ikke har gennemført et køb, er ikke omfattet af undtagelsen. Den erhvervsdrivende vil derfor i disse tilfælde skulle indhente et lovligt samtykke efter den foreslåede stk. 1. Muligheden for at reklamere ved fremsendelse med elektronisk post er desuden begrænset til markedsføring af egne tilsvarende produkter. Den erhvervsdrivende skal, senest på tidspunktet for den erhvervsdrivendes registrering af adressen, specificere over for modtageren, hvad der forstås ved egne tilsvarende produkter. I modsat fald skal begrebet egne tilsvarende produkter fortolkes snævert. Det er en konkret vurdering hvad der skal forstås ved egne tilsvarende produkter. Det afgørende er de forventninger, den erhvervsdrivende har skabt hos forbrugeren i forbindelse med afgivelsen af adressen. Det er ikke afgørende hvad den erhvervsdrivende selv forstår ved begrebet. Begrebet egne tilsvarende produkter er ikke nødvendigvis begrænset til at være produkter, der er identiske med det først solgte produkt. Tilsvarende produktgrupper, som den erhvervsdrivende selv forhandler, kan således omfattes af undtagelsen i stk. 2, såfremt den erhvervsdrivende har skabt en forventning herom. Har man eksempelvis købt et par bukser i et stormagasin, der sælger mange forskellige typer af varer, og i forbindelse hermed afgivet sin elektroniske adresse, vil den erhvervsdrivende fremover kunne sende reklamer for stormagasinets øvrige varesortiment med elektronisk post. Dette gælder dog kun, hvis det er oplyst over for kunden på det tidspunkt den elektroniske adresse afgives, at den erhvervsdrivende fremover vil sende markedsføring om stormagasinets øvrige varesortiment. Hvis den erhvervsdrivende ikke har oplyst noget om dette, skal det fortolkes snævert, hvilke produkter den erhvervsdrivende kan markedsføre elektronisk til forbrugeren.

Det foreslås i stk. 2, 2 pkt., at det er en forudsætning for at kunne bruge undtagelsen i stk. 2, 1. pkt., at den erhvervsdrivende samtidig skal oplyse kunden klart og utvetydigt om, at adressen vil kunne blive benyttet til fremsendelse af reklame, samt om muligheden for at vælge dette fra.

Det skal således være muligt for kunden i forbindelse med afgivelsen af sin elektroniske adresse at meddele, at vedkommende ikke ønsker at modtage reklame med elektronisk post. Det skal hertil også være let og gebyrfrit for kunden at frabede sig den elektroniske markedsføring.

Muligheden for at melde fra skal ligeledes fremgå ved hver efterfølgende henvendelse, således at kunden, hver gang denne modtager markedsføring med elektronisk post, bliver oplyst om muligheden for let og gebyrfrit at frabede sig fremtidig markedsføring. Muligheden for at frabede sig fremtidige henvendelser skal som minimum tilbydes via samme kommunikationstjeneste. Modtager kunden f.eks. henvendelser via sms, skal kunden som minimum fremtidigt kunne frabede sådanne henvendelser via sms. Enhver elektronisk markedsføring skal indeholde vejledning om, hvordan man let og gebyrfrit framelder sig fremtidige reklamer. Frameldingssystemet skal være indrettet således, at den der foretager en sådan framelding modtager en bekræftelse herpå.

Den erhvervsdrivende har efter bestemmelsen alene ret til at fremsende sin markedsføring pr. elektronisk post. Fremsendelse af markedsføringsmateriale pr. fax eller ved brug af telefonisk opkaldsmaskine vil fortsat skulle følge reglerne i stk. 1 og kræver dermed et forudgående samtykke. Hvis den erhvervsdrivende ønsker at benytte andre fjernkommunikationssystemer, som f.eks. almindelig post, skal reglerne i stk. 5 følges.

Stk. 3, indeholder en undtagelse fra kravet om indhentelse af forudgående samtykke ved markedsføring mellem erhvervsdrivende. Bestemmelsen tillader således uanmodede markedsføringshenvendelser mellem erhvervsdrivende under visse nærmere betingelser. Da der er tale om en undtagelsesbestemmelse skal bestemmelsen i overensstemmelse med almindelige fortolkningsprincipper fortolkes snævert.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en erhvervsdrivende uanset stk. 1 og 2, kan rette henvendelse til en bestemt person hos en anden erhvervsdrivende ved brug af elektronisk post med henblik på direkte markedsføring af egne produkter, når der er et kundeforhold mellem de to erhvervsdrivende.

Begrebet erhvervsdrivende skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i § 2, nr. 2. Det vil eksempelvis betyde, at almennyttige foreninger også vil være omfattet af begrebet, hvis foreningen er afsender af den pågældende markedsføring, og afsendelsen er udslag af erhvervsmæssig virksomhed.

Hvis foreningen imidlertid er modtager af den pågældende markedsføring, vil almennyttige foreninger som udgangspunkt ikke være erhvervsdrivende i bestemmelsens forstand. Udgangspunktet kan dog fraviges, hvis markedsføringshenvendelsen vedrører en aktivitet i foreningen, som må betragtes som en erhvervsaktivitet. Det kan f.eks. være en markedsføringsmail der vedrører en forenings erhvervsmæssige kursusvirksomhed og som sendes til en ansat i foreningen, der arbejder med denne kursusvirksomhed. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til definitionen på erhvervsdrivende i § 2, nr. 2, og til bemærkningerne om lovens anvendelsesområde i § 1.

Bestemmelsen giver mulighed for at sende elektronisk post til en bestemt person hos en anden erhvervsdrivende. Der kan både være tale om en ansat, et ledelsesmedlem, en partner m.v., der arbejder hos den erhvervsdrivende. Den personkreds, der kan sendes markedsføring til, er afgrænset af stk. 3, 3. pkt., således at der kun må sendes markedsføring, som har relevans for den enkelte modtagers arbejdsfunktion. Det vil f.eks. sige, at markedsføring om medarbejderkurser alene må sendes til de personer i en virksomhed, der har en arbejdsfaglig interesse for indkøb af kurser, f.eks. en HR-chef.

Kravet om, at henvendelsen skal være rettet til en bestemt person betyder, at den elektroniske post alene kan sendes til en personhenførbar elektronisk adresse hos den modtagende erhvervsdrivende, f.eks. hans.hansen@virksomhed.dk. Elektonisk post, der bliver sendt til generiske elektroniske virksomhedsadresser, f.eks. info@virksomhed.dk eller andre elektroniske fællespostkasser hos en virksomhed, ikke opfylder betingelsen om at være sendt til en bestemt person. Udgangspunktet er således, at der altid skal indhentes et forudgående samtykke efter stk. 1, såfremt en erhvervsdrivende ønsker at sende markedsføring til en anden erhvervsdrivendes generiske elektroniske adresse. Dette udgangspunkt modificeres dog i tilfælde, hvor en erhvervsdrivende kun har én elektronisk adresse til virksomheden og ikke har elektroniske adresser til enkelte medarbejdere, f.eks. i enkeltmandsvirksomheder eller små virksomheder, hvor der alene arbejder ganske få personer. I disse situationer betragtes virksomhedens ene elektroniske adresse som værende personhenførbar grundet den meget snævre modtagerkreds.

Den afsendende erhvervsdrivende må kun markedsføre sine egne produkter. Der kan derfor ikke markedsføres produkter fra andre erhvervsdrivende, herunder koncernforbundne selskaber, medmindre der er givet fornødent samtykke hertil efter stk. 1. Egne produkter skal forstås i overensstemmelse med definitionen i lovens § 2, stk. 3, som omfatter alle produkter, som den afsendende erhvervsdrivende sælger eller har som en del af sin forretning. Herunder hører f.eks. også rabataftaler, som den erhvervsdrivende har indgået med tredjemand, og som den erhvervsdrivendes kunder eller medlemmer kan drage fordel af, når indgåelsen af sådanne aftaler udgør en del af den forudsatte kunde- eller medlemsrelation mellem afsender og modtager.

Bestemmelsen i stk. 3, er ikke som stk. 2 begrænset til, at der kun må markedsføres produkter, som svarer til de produkter, der tidligere er solgt imellem parterne. Det er heller ikke et krav, at modtagerens elektroniske adresse skal være modtaget i forbindelse med tidligere salg af produkter, eller at den elektroniske adresse er modtaget direkte fra modtageren.

Bestemmelsens 1. pkt. gælder kun eksisterende kundeforhold og skal vurderes på virksomhedsniveau. Et kundeforhold anses for at være eksisterende, hvis der har været et salg af et produkt mellem de erhvervsdrivende parter inden for det seneste år, og kunderelationen ikke er blevet opsagt. Erhvervsmæssigt medlemskab af foreninger betragtes i denne sammenhæng også som et kundeforhold. Det gælder f.eks., hvor en erhvervsdrivende er medlem af en erhvervsorganisation, en brancheforening eller en anden forening, som varetager den erhvervsdrivendes erhvervsmæssige interesser. I medlemsrelationer anses forholdet for at eksistere, indtil en eventuel opsigelse af medlemsskabet er trådt i kraft. Såfremt den modtagende erhvervsdrivende er en del af en koncern, anses de koncernforbundne selskaber ikke for at være omfattede af kunderelationen. Der må således ikke sendes uanmodet markedsføring til ansatte m.v. i sådanne koncernselskaber.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at en erhvervsdrivende også må rette henvendelse til en bestemt person hos en anden erhvervsdrivende ved brug af elektronisk post med henblik på direkte markedsføring af egne produkter, når afsenderen har fået modtagerens elektroniske adresse direkte fra modtageren i forbindelse med erhvervsmæssig kontakt mellem de to personer. 2. pkt. udstrækker således anvendelsesområdet for stk. 3, til situationer, hvor der ikke er et eksisterende kundeforhold mellem den afsendende og den modtagende erhvervsdrivende.

Med erhvervsmæssig kontakt forstås, at den elektroniske adresse skal være udvekslet mellem modtager og afsender i en erhvervsmæssig sammenhæng. Hvis afsender f.eks. har fået modtagerens elektroniske adresse på et møde, en messe, et kursus eller lignende, er kravet om erhvervsmæssig kontakt opfyldt. Den personkreds, der kan sendes markedsføring til efter 2. pkt., er indsnævret i forhold til 1. pkt., idet kravet om erhvervsmæssig kontakt er en skærpelse i forhold til betingelsen i stk. 3, 3. pkt., om, at der kun må sendes markedsføring, som har relevans for den enkelte modtagers arbejdsfunktion. Det gælder således efter 2 pkt. at der alene kan rettes uanmodet elektronisk henvendelse til den bestemte person, som den afsendende erhvervsdrivende har været i konktakt med. Der kan således ikke sendes uanmodede elektroniske henvendelser til den pågældende persons kollegaer uden gyldigt samtykke fra hver enkelt modtager efter stk. 1.

Bestemmelsens 2. pkt. supplerer således 1. pkt. Mens 1. pkt. er baseret på virksomhedsrelationen mellem afsender og modtager (kunde-/medlemsforhold), er 2. pkt. baseret på personrelationen mellem afsender og modtager. I 2. pkt. er det et kriterium, at afsenderen har modtaget den pågældende elektroniske adresse direkte fra modtageren, mens det ikke er et krav i 1. pkt. Når der ikke er en eksisterende virksomhedsrelation mellem afsender og modtager, stilles der således større krav til personrelationen mellem afsender og modtager.

Såfremt modtageren bestrider, at betingelserne i 2. pkt., for afsendelse af uanmodet elektronisk markedsføring er opfyldt, er det afsenderen, der har bevisbyrden. Afsenderen skal derfor kunne dokumentere, hvor og hvornår den elektroniske adresse er modtaget. Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at der kun må sendes markedsføring, som har relevans for den pågældende modtagers arbejdsfunktion, samt at den erhvervsdrivende skal give modtageren klart og utvetydigt mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig yderligere elektronisk markedsføring ved hver henvendelse.

Kravene gælder både, hvor markedsføringen sendes som led i et eksisterende kunde- eller medlemsforhold, jf. 1. pkt., og hvor markedsføringen sendes efter direkte modtagelse af adressen i forbindelse med en erhvervsmæssig kontakt mellem de to personer, jf. 2. pkt.

Kravet om, at der kun må sendes markedsføring, som har relevans for den pågældende modtagers arbejdsfunktion, betyder, at markedsføringen skal ligge inden for den pågældende modtagers arbejdsområder i virksomheden. En ansat, der arbejder med it-sikkerhed, må tilsendes markedsføring, der er relevant for virksomhedens it-sikkerhed, mens en ansat, der arbejder med indkøb, må tilsendes markedsføring, der er relevant for virksomhedens indkøbsfunktion. Markedsføringen skal således være tilpasset den enkelte modtager. Ønsker afsenderen at afsende bredere form for markedsføring, må der indhentes samtykke efter stk. 1, eller betingelserne efter stk. 2 skal være opfyldt. En bred udsendelse til mange modtagere i samme virksomhed, vil endvidere kunne være i strid med god markedsføringsskik efter § 3.

Kravet om, at der kun må sendes markedsføring, som har relevans for den pågældende modtagers arbejdsfunktion, skal dels sikre modtageren mod irrelevant markedsføring, dels sikre at reglens anvendelsesområde reelt er begrænset til de tilfælde, hvor der er en eksisterende relation mellem parterne enten på virksomhedsniveau eller personligt niveau, som er indgående nok til, at afsenderen er bekendt med, hvad der har relevans for modtagerens arbejdsfunktion.

Retten for modtageren til at frabede sig yderligere elektroniske markedsføringshenvendelser modsvares af en pligt for afsenderen til at respektere en sådan framelding.

Som det også gælder efter stk. 2, skal den modtagende erhvervsdrivende klart og utvetydigt oplyses om muligheden for at frabede sig fremtidig markedsføring. Det skal således være muligt for den modtagende erhvervsdrivende at meddele, at vedkommende ikke ønsker at modtage reklame med elektronisk post. Det skal hertil også være let og uden omkostninger for den erhvervsdrivende at frabede sig markedsføring.

Muligheden for at melde fra skal fremgå af alle henvendelser fremover, således at den erhvervsdrivende, hver gang denne modtager markedsføring med elektronisk post, bliver oplyst om muligheden for at frabede sig fremtidig markedsføring. Muligheden for at frabede sig fremtidige henvendelser skal som minimum tilbydes via samme kommunikationstjeneste. Modtager kunden f.eks. henvendelser via sms, skal kunden som minimum fremtidigt kunne frabede sådanne henvendelser via sms. Enhver elektronisk markedsføring skal indeholde vejledning om, hvordan man nemt og gebyrfrit framelder sig fremtidige reklamer. Frameldingssystemet skal være indrettet således, at den der foretager en sådan framelding modtager en bekræftelse herpå.

Bestemmelsens stk. 4 indeholder en række betingelser, der skal være opfyldt, når en erhvervsdrivende retter henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post med henblik på direkte markedsføring.

Det foreslås, i stk. 4, nr. 1, at den pågældende markedsføring klart skal kunne identificeres som sådan. Den erhvervsdrivende skal således på en tydelig måde gøre det let for modtageren at blive opmærksom på, at der er tale om tilkendegivelser fra den erhvervsdrivende, som har til formål at fremme afsætningen af dennes produkter.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at betingelser for salgsfremmende foranstaltninger skal være let tilgængelige og fremlægges klar og utvetydigt. I kravet om let tilgængelighed ligger, at det skal være nemt at få adgang til betingelserne for f.eks. at deltage i en konkurrence eller opnå en rabat. Betingelserne skal endvidere være affattet på en måde, så der ikke opstår tvivl om indholdet, og at de ikke er unødigt vanskelige at tilegne sig. Betingelserne skal endvidere være fremhævede, så de er lette at få øje på.

Salgsfremmende foranstaltninger kan f.eks. være rabatter, tilgift, gaver, konkurrencer og spil.

Det foreslås i stk. 4, nr. 3, at det skal fremgå, på hvis vegne markedsføringen udsendes, på en måde der ikke er tilsløret eller holdes skjult. Det vil sige, den fysiske eller juridiske person, for hvilken markedsføringen har til formål at fremme sin afsætning af produkter

Det foreslås i stk. 4, nr. 4, at der skal være en adresse, som modtageren kan henvende sig til for at få standset sådanne henvendelser. Et link, hvor modtageren kan frabede sig sådanne henvendelser, vil også opfylde kravet.

Betingelserne i stk. 4, nr. 1- 4 svarer til kravene om identifikation af kommerciel kommunikation i den gældende e-handelslovs § 9, jf. FT 2001-2002, Tillæg A, sp. 1790.

Endelig indeholder bestemmelsen i stk. 4, nr. 5, et forbud mod, at modtageren i sådanne henvendelser, opfordres til at besøge websteder, hvor den erhvervsdrivende bag webstedet ikke opfylder betingelserne i stk. 4, nr. 1-4.

Bestemmelsens stk. 5 indeholder et forbud mod at rette henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation end dem der er nævnt i stk. 1, hvis det pågældende har frabedt sig dette (efter en såkaldt opt out model). Det er uden betydning, om den fysiske person er forbruger eller erhvervsdrivende.

Det kan i praksis være vanskeligt at afgrænse, hvad der menes med andre midler til fjernkommunikation end elektronisk post, telefax og automatiske opkaldssystemer. Den teknologiske udvikling skaber hele tiden nye måder at markedsføre sig på, herunder hvordan de erhvervsdrivende henvender sig til modtageren af markedsføringen. Den foreslåede bestemmelse opsamler de tilfælde, som ikke falder ind under definitionen på elektronisk post m.v.

Det anses ikke for at være direkte markedsføring til en bestemt fysisk person og dermed omfattet af bestemmelsen, hvis man husstandsomdeler f.eks. et omslag med en påtrykt adresse, men uden navn.

Det foreslås i stk. 5, nr. 1, at en erhvervsdrivende ikke må rette henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation end nævnt i stk. 1 med henblik på direkte markedsføring, hvis den pågældende over for den erhvervsdrivende har frabedt sig dette.

Det foreslås i stk. 5, nr. 2, at en erhvervsdrivende ikke må rette henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation end nævnt i stk. 1 med henblik på direkte markedsføring, hvis det fremgår af en fortegnelse, som udarbejdes af Det Centrale Personregister (CPR) hvert kvartal, at den pågældende har frabedt sig dette. For at overholde loven skal en erhvervsdrivende sammenholde den adresseliste, man vil benytte ved direkte markedsføring, med den fortegnelse, som udarbejdes af CPR med virkning for et kvartal af gangen, også kaldet Robinsonlisten.

Det foreslås i stk. 5, nr. 3, at en erhvervsdrivende ikke må rette henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation end nævnt i stk. 1 med henblik på direkte markedsføring, hvis den erhvervsdrivende ved undersøgelse i CPR – typisk i forbindelse med ajourføring af adresselister - er blevet bekendt med at den pågældende har frabedt sig direkte markedsføring. Dette har praktisk betydning i forhold til de personer, som har navne- og adressebeskyttelse i CPR, og som derfor ikke kan anføres på de fortegnelser, som CPR skal udarbejde.

Forbrugeraftalelovens regler om forbud mod uanmodet telefonisk henvendelse gælder uændret. Der gælder visse undtagelser fra forbuddet mod uanmodet telefonisk henvendelse, bl.a. for henvendelser om tegning af forsikring og om tegning af avisabonnement m.v. Den foreslåede § 10, stk. 5, indebærer, at forbrugerne skal have mulighed for at frabede sig sådanne henvendelser. Det foreslås præciseret i stk. 6, at en erhvervsdrivende, der har indhentet gyldigt samtykke, kan se bort fra adressebeskyttelsen i CPR.

Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at første gang en erhvervsdrivende retter henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation end nævnt i stk. 1, skal den erhvervsdrivende klart og utvetydigt oplyse om retten til at frabede sig direkte markedsføring fra den erhvervsdrivende. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at oplysningen gives i den erhvervsdrivendes almindelige forretningsbetingelser, som udleveres til modtageren.

Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at den erhvervsdrivende altid skal give modtageren mulighed for let og gebyrfri at frabede sig direkte markedsføring fra den erhvervsdrivende. Muligheden for at tilbagekalde samtykket skal som minimum tilbydes via samme kommunikationstjeneste. Har kunden f.eks. givet sit samtykke via sms, skal kunden som minimum kunne tilbagekalde sit samtykke via sms. Den erhvervsdrivende må dog gerne tilbyde supplerende muligheder for at framelde sig markedsføring, såfremt denne mulighed er nemmere at anvende for modtageren, f.eks. via et link.

Stk. 7 gælder kun ved henvendelser til fysiske personer. Det er uden betydning, om den pågældende er forbruger eller erhvervsdrivende.

Det foreslås i stk. 8, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan erhvervsdrivende skal oplyse fysiske personer om adgangen til at frabede sig kommercielle henvendelser. Der kan også fastsættes nærmere regler om, på hvilken måde modtagere skal kunne frabede sig denne form for markedsføring.