Sag om brug af firmanavn: Dansk Kvalitets Rengøring ApS mod Dansk Kvalitets Rengøring v/Kjeld Lund

Baggrund

Sagen omhandler en tvist mellem Dansk Kvalitets Rengøring ApS (sagsøger) og Dansk Kvalitets Rengøring v/Kjeld Lund (sagsøgte) vedrørende brugen af firmanavnet "Dansk Kvalitets Rengøring". Sagsøgeren kræver, at sagsøgte ophører med at anvende navnet.

Sagens Omstændigheder

• Sagsøgeren startede rengøringsvirksomhed i oktober 1992 under navnet Dansk Kvalitets Rengøring.
• Sagsøgtes virksomhed blev registreret i juni 1994 under samme navn.
• Begge parter har hjemmesider med navnet Dansk Kvalitets Rengøring.
• Sagsøgeren kontaktede sagsøgte i september 1998 for at anmode om ophør med navnebrugen.

Forklaringer

• Steen Thorgaard (sagsøger) forklarede, at han startede virksomheden i 1992 og mente, at navnet var beskyttet. Han fremhævede sagsøgerens store omsætning og kundebase, samt risikoen for forveksling.
• Kjeld Lund (sagsøgte) forklarede, at han undersøgte, om navnet var i brug, da han startede i 1994, og fandt intet. Han har primært kunder i Århus Amt.
• Søren Bay bekræftede, at han havde bemærket sagsøgtes firmabil i Århus og spurgte Steen Thorgaard om det.

Sagsøgerens Argumenter

• Sagsøgeren var først i brug af navnet.
• Navnet er indarbejdet og har særpræg.
• Sagsøgtes brug skaber forveksling og konflikt med sagsøgerens interesser.
• Geografisk afstand er ikke afgørende i rengøringsbranchen.

Sagsøgtes Argumenter

• Sagsøgeren har udvist passivitet.
• Navnet mangler særpræg og er blot beskrivende.
• Ingen reel erhvervsmæssig konflikt eller dokumenteret forveksling.
• Markedsføringsloven giver ikke ubetinget landsdækkende beskyttelse.
• Sagsøgeren har ikke bevist at have startet virksomhed i 1992.

Retten fandt, at betegnelsen "Dansk Kvalitets Rengøring" ikke har tilstrækkeligt særpræg til at opnå beskyttelse som varemærke, jf. Varemærkelovens § 13, stk. 2 og § 3, stk. 2. Det er heller ikke godtgjort, at betegnelsen har opnået særpræg gennem brug, jf. Varemærkelovens § 3, stk. 3.

Da sagsøgte alene har drevet virksomhed i Århus Amt, og sagsøgeren primært har været aktiv på Sjælland, kan sagsøgtes brug af navnet ikke anses for at indebære en forvekslingsrisiko, jf. Markedsføringslovens § 5. Sagsøgtes brug af navnet er heller ikke i strid med god markedsføringsskik.

På baggrund af disse betragtninger blev sagsøgte frifundet, og sagsøgeren blev dømt til at betale sagsomkostninger.