Sag om pålæg om indbringelse af ugyldighedsspørgsmål for OHIM i designsag

Martina of Sweden ApS (herefter "Martina of Sweden"), et selskab der designer, producerer og sælger smykker, herunder "La Chance ® Lykkearmbånd" med 13 EF-designregistreringer, anmodede Sø- og Handelsretten om at pålægge Ronald A/S og Bestseller A/S at indgive begæring til OHIM om ugyldighed af de omhandlede designregistreringer. Dette skete i henhold til artikel 86, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 om EF-design (designforordningen). Ronald A/S og Bestseller A/S protesterede mod anvendelsen af denne artikel.

Baggrund for Sagen

Martina of Sweden konstaterede i august 2008, at Bestseller A/S solgte armbåndet "Lucky Bracelets", som lignede deres registrerede design. Ronald A/S var importør og distributør af disse armbånd til Bestseller A/S.

• Fogedsag: Martina of Sweden anmodede fogedretten i København om bevissikring og forbud.
  • Den 21. august 2008 blev der gennemført bevissikring hos Ronald A/S.
  • Den 3. september 2008 nedlagde fogedretten forbud mod Ronald A/S' salg af armbåndet, mod at Martina of Sweden stillede en sikkerhed på 250.000 kr.
  • Forbuddet blev dog ophævet af Østre Landsret den 31. marts 2009.
• Justifikationsstævning: Den 18. september 2008 indgav Martina of Sweden justifikationsstævning med påstand om, at Ronald A/S og Bestseller A/S' handlinger krænkede deres rettigheder, og at de skulle betale erstatning og vederlag.
• Ugyldighedspåstand: Den 9. juni 2009 nedlagde Ronald A/S påstand om, at designregistreringerne skulle erklæres ugyldige.

Parternes Synspunkter

Martina of Sweden ApS' argumenter

Martina of Sweden fremførte, at OHIM besidder særlig ekspertise inden for ugyldighedssager, i modsætning til danske domstole, der har begrænset erfaring på området. En afgørelse fra OHIM ville have virkning i hele EU, hvilket er afgørende, da Martina of Sweden sælger sine produkter i flere europæiske lande.

• Kompetence og proces:
  • Martina of Sweden kunne ikke selv anlægge en sag ved OHIM i denne sag, da den var rettet mod danske krænkere.
  • Ronald A/S og Bestseller A/S havde derimod mulighed for at indbringe sagen for OHIM.
  • En tidligere ugyldighedssag mod Martina of Swedens design, anlagt af Kranz & Ziegler ved OHIM, blev tilbagekaldt sent i forløbet, hvilket var unødvendigt belastende.
  • Ronald A/S nedlagde først påstand om ugyldighed sent i den danske sag.
• Anvendelsesområde: Artikel 86 i designforordningen er ikke begrænset til rene designsager.
• Retsgarantier: Der er samme retsgarantier ved OHIM, selvom det er en administrativ myndighed.

Ronald A/S' argumenter

Ronald A/S anførte, at Sø- og Handelsretten er et sideordnet organ til OHIM med kompetence til at afgøre designs ugyldighed. Retten er en specialdomstol med stor erfaring på området.

• Procesøkonomi og tidsforbrug:
  • Det er ikke procesøkonomisk at indbringe ugyldighedsspørgsmålet for OHIM, da sagen også omfatter varemærkeretlige og markedsføringsretlige spørgsmål, som OHIM ikke kan afgøre.
  • En henvisning til OHIM ville medføre en urimelig tidsmæssig udstrækning af sagen.
  • Martina of Sweden har selv anlagt sagen i Danmark og bør acceptere, at den færdigbehandles her.

Bestseller A/S' argumenter

Bestseller A/S fremhævede, at artikel 86, stk. 3, er en undtagelsesbestemmelse og er fakultativ. OHIM kan ikke henvise sager til nationale domstole.

• Kompetence og præcedens:
  • Hvis sagen blev indbragt for OHIM, ville Sø- og Handelsretten reelt fralægge sig sin kompetence i sager om registreret design.
  • Bestemmelsen bør kun anvendes, hvis der verserer flere sager ved forskellige nationale domstole, eller hvis sagen har principiel betydning, og kun for rene designsager.
  • Der er ingen tidsmæssig fordel ved en artikel 86, stk. 3-procedure, da de øvrige spørgsmål stadig skal afgøres af Sø- og Handelsretten.
• Bevissikring: Afhøring i Sø- og Handelsretten sker under strafansvar, i modsætning til ved OHIM.
• Martina of Swedens handlinger: Martina of Swedens anmodning om forsinket offentliggørelse af designet blev set som et forsøg på at bevare retten længst muligt.

Sø- og Handelsretten afgjorde, at der i henhold til designforordningens artikel 24 er valgfrihed mellem at indgive ansøgning om ugyldighed til OHIM eller at fremsætte modkrav under en krænkelsessag ved en national domstol.

Rettens begrundelse var som følger:

• Formål med forordningen: Formålet med designforordningen er at harmonisere designområdet på tværs af medlemslandene. Dette kan i visse tilfælde nødvendiggøre en central afgørelse fra OHIM, især når samme ugyldighedsspørgsmål verserer for flere nationale domstole samtidigt.
• Særlige forhold: I tilfælde hvor sagerne kun verserer ved én national EF-designdomstol, kræves der særlige forhold for at opfordre en part til at indgive begæring til OHIM. Uden sådanne særlige forhold ville den nationale domstol fralægge sig den kompetence, den er tillagt i forordningen.
• Manglende bevis: Da der ikke var godtgjort sådanne særlige forhold i denne sag, blev Martina of Sweden A/S' begæring efter artikel 86, stk. 3, ikke taget til følge.

Rettens Afgørelse

Den af Martina of Sweden A/S fremsatte begæring om at pålægge Ronald A/S og Bestseller A/S at indgive begæring til OHIM om designregistreringernes ugyldighed blev ikke taget til følge.

Der er tale om en kendelse.