Sag om midlertidigt forbud og påbud vedrørende træbetonskruer – Krænkelse af Markedsføringsloven

Sagen omhandler en anmodning fra Troldtekt A/S (herefter Troldtekt) om midlertidigt forbud og påbud mod Dissing A/S (herefter Dissing) for at forbyde fremstilling, markedsføring, import, udbud og salg af en træbetonskrue samt påbud om tilbagekaldelse af produkter. Troldtekt påstod, at Dissings skrue udgjorde en ulovlig produktefterligning i strid med Markedsføringsloven § 3, stk. 1, idet Troldtekts egen strukturskrue havde opnået betydelig markedsmæssig identitet og særpræg i Danmark.

Troldtekts påstande og argumenter

Troldtekt fremførte, at deres strukturskrue, lanceret i 2014, havde opnået en stærk markedsposition med salg af over 121 millioner skruer, hvoraf ca. 95% var solgt i Danmark. En markedsundersøgelse fra 2020 viste høj kendskabsgrad og præference for Troldtekt blandt arkitekter. Troldtekt hævdede, at skruens design, med et indpræget mønster i skruehovedet, var æstetisk bestemt og nyskabende, ikke udelukkende funktionelt. De mente, at Dissings skrue var en nærgående efterligning, der snyltede på Troldtekts goodwill, og at betingelserne for midlertidigt forbud og påbud i Retsplejeloven § 413, nr. 1, § 413, nr. 2 og § 413, nr. 3 var opfyldt. Troldtekt anførte desuden, at et forbud burde meddeles uden sikkerhedsstillelse, jf. Retsplejeloven § 415, stk. 1.

Dissings påstande og argumenter

Dissing påstod frifindelse og argumenterede for, at Troldtekt havde udvist passivitet ved at vente for længe med at anlægge sagen. De bestred, at Troldtekts skrue havde tilstrækkelig selvstændig markedsmæssig identitet eller særpræg til at opnå beskyttelse under markedsføringsloven. Dissing fremhævede, at skruens design var funktionelt bestemt, og at indpræget struktur var en kendt fremstillingsmetode. De henviste til en EUIPO-afgørelse fra juni 2021, der kendte Troldtekts EU-design ugyldigt på grund af manglende nyhedsværdi i lyset af modholdte produkter fra Ejot og Heraklith. Dissing argumenterede, at deres egen skrue var resultatet af en selvstændig designproces, og at der var væsentlige designmæssige forskelle mellem de to skruer, herunder mønsterets udformning og antal elementer. Dissing gjorde gældende, at et forbud ville være disproportionalt og påføre dem uforholdsmæssig skade, jf. Retsplejeloven § 414, stk. 2, og krævede en sikkerhedsstillelse på DKK 2.000.000, jf. Retsplejeloven § 415, stk. 2.

Sammenligning af skruerne

Begge skruer er undersænkede træbetonskruer med fladt skruehoved og lignende hoveddiameter, og de har begge til formål at falde i ét med træbetonpladen. Dissing fremhævede, at farve og hovedform var funktionelt bestemt og derfor ikke særprægede elementer.

Sø- og Handelsretten fandt, at Troldtekts strukturskrue ikke udelukkende var funktionsbestemt, men at der var foretaget designmæssige valg, der gav skruen et diskret strukturmønster med æstetisk formål. Retten lagde til grund, at Troldtekts skrue ved lanceringen i 2014 adskilte sig fra andre træbetonskruer på det danske marked, idet der ikke var dokumentation for andre metalskruer med indpræget struktur i skruehovedet på det tidspunkt. Troldtekt havde desuden en betydelig markedsposition, hvilket understøttede, at skruen havde tilstrækkeligt særpræg til beskyttelse under Markedsføringsloven § 3.

Ved sammenligning af Troldtekts og Dissings skruer fandt retten, at de fælles træk som fladt skruehoved, diameter og farve var funktionelt betingede. Retten bemærkede dog markante forskelle i mønsteret: Troldtekts skrue havde et tilfældigt, strittende og råt designudtryk med mange korte, smalle, retlinede og brudte linjer, mens Dissings skrue havde et mere forfinet og glat udtryk med fem brede, ubrudte og kurvede linjer, der gik fra kant til kant. Efter visuel besigtigelse af de fysiske produkter fandt retten, at Dissings strukturskrue ikke fremstod som en nærgående efterligning af Troldtekts skrue.

Retten konkluderede derfor, at det ikke var sandsynliggjort, at Dissing havde handlet i strid med Markedsføringsloven § 3. Som følge heraf var betingelserne for forbud og påbud i Retsplejeloven § 413 ikke opfyldt, og Troldtekts anmodning om midlertidigt forbud og påbud blev ikke taget til følge. Spørgsmålet om passivitet blev ikke behandlet.

Troldtekt A/S blev pålagt at betale sagsomkostninger til Dissing A/S på 50.000 kr. inden 14 dage, forrentet efter rentelovens § 8 a.

Sagen er kæret den 15. november 2021 til Vestre Landsret. Sagen er sluttet ved Vestre Landsret den 13. juni 2022.