Sø- og Handelsretten: Salg af kopimøbler fra England til Danmark – Krænkelse af ophavsret og varemærker

Sagen omhandlede et civilt søgsmål anlagt af fem af Danmarks mest fremtrædende design- og møbelvirksomheder – Fritz Hansen A/S, Louis Poulsen Lighting A/S, Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S, Fredericia Furniture A/S og Erik Jørgensen Møbelfabrik A/S (Sagsøgerne) – mod to udenlandske virksomheder, Interior Addict Ltd. og Nlini Interiors Ltd. (Sagsøgte).

Konfliktens Kernepunkt: Ulovlig Reproduktion

Sagsøgerne gjorde gældende, at de sagsøgte havde markedsført og solgt møbler og belysning, der var uautoriserede reproduktioner (kopier) af Sagsøgernes ophavsretligt beskyttede klassiske designs, herunder værker af berømte danske arkitekter og designere som Arne Jacobsen og Hans J. Wegner. Sagsøgerne krævede derfor, at de sagsøgtes salg af de krænkende varer blev forbudt, og at de sagsøgte skulle betale erstatning for den lidte skade og vederlag for den uberettigede fortjeneste i medfør af Ophavsretsloven § 83, stk. 1.

Sagsøgernes hovedargumenter fokuserede på:

• Ophavsretlig Beskyttelse: At de omstridte designs besad den fornødne værkshøjde, jf. Ophavsretsloven § 1, og derfor nød beskyttelse.
• Krænkelse: At de sagsøgtes produkter var identiske eller meget tæt liggende reproduktioner, hvilket udgjorde en direkte krænkelse af deres eksklusive rettigheder, jf. Ophavsretsloven § 2.
• Markedsføring: At salget af kopierne også var i strid med god markedsføringsskik, idet det skabte vildfarelse om produkternes oprindelse og udnyttede sagsøgernes renommé, jf. Markedsføringsloven § 3.

Sagsøgtes Forsvar

De sagsøgte påstod frifindelse. De hævdede primært, at de pågældende designs enten havde mistet deres ophavsretlige beskyttelse på grund af tidens løb, eller at de udbudte produkter adskilte sig tilstrækkeligt fra originalerne til ikke at udgøre en krænkelse. Alternativt gjorde de gældende, at erstatningskravet var for højt.

Retten lagde vægt på, at de omtvistede møbeldesigns, grundet deres originalitet og unikke formsprog, klart opfyldte kriteriet for værkshøjde, og at beskyttelsesperioden i Danmark ikke var udløbet for de relevante designs.

Retten indhentede syns- og skønserklæringer, som bekræftede, at de sagsøgtes produkter var uautoriserede og næsten identiske kopier, der blev markedsført direkte som billigere alternativer til Sagsøgernes originale produkter.