Sag om misbrug af erhvervshemmeligheder vedrørende mandskabslifte

Sagen omhandlede en tvist mellem Time Export A/S (sagsøger) og Danilift Invest A/S samt Danilift A/S (sagsøgte) vedrørende påstået misbrug af erhvervshemmeligheder, varemærkekrænkelse og kontraktbrud i forbindelse med produktion og salg af mandskabslifte.

Baggrund for samarbejdet

Time-koncernen, med hovedsæde i USA, producerer mandskabslifte, herunder Versalift. Torps Elektro & Maskinfabrik A/S (senere Torp A/S), ejet af Per Torp, forestod levering og montage af Versalift i Danmark og var underleverandør af dele som bagperroner og hjælperammer. I 1991 gik Torp A/S konkurs, og aktiviteterne blev solgt til Torp Lift A/S, som senere fusionerede til Danilift A/S. Danilift fortsatte som eneforhandler og underleverandør for Time i Danmark, hvor de tilpassede Times lifte til europæiske varevogne, da Times produkter primært var designet til amerikanske biler.

Tvistens opståen

I 2003 opdagede Time Export A/S, at Danilift havde tilbudt Hurup Elværk en lift, der svarede til et nyt Time-produkt. Dette førte til et møde den 23. juni 2003, hvor Danilift angiveligt meddelte, at de ikke længere ønskede at forhandle Versalift. Den 28. august 2003 sendte Time Export A/S et brev, der opsagde eneforhandleraftalen med tilbagevirkende kraft og forbød Danilift at bruge Times tekniske oplysninger eller design.

Fogedforbud og påstande

Efter begæring fra Time Export A/S nedlagde fogedretten i Nibe den 19. januar 2004 et forbud mod, at Danilift Invest A/S opfyldte aftalen med Hurup Elværk, idet fogedretten fandt det sandsynliggjort, at aftalen stred mod markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik og misbrug af erhvervshemmeligheder.

Time Export A/S nedlagde en række påstande, herunder at Danilift Invest A/S skulle anerkende fogedforbuddet som lovligt, forbydes at opfylde aftalen med Hurup Elværk, forbydes at fremstille, markedsføre og sælge specifikke liftoverdele, hjælperammer, støtteben og bagperroner, samt betale erstatning for tabt dækningsbidrag (209.290 kr. og 3.736.000 kr.) og bøde for overtrædelse af forbuddet.

Danilift nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb, ophævelse af fogedforbuddet og en selvstændig påstand om, at Time Export A/S skulle betale 719.100 kr. i erstatning for manglende aftagelse af "flybomme" (dele til lifte).

Syn og skøn samt forklaringer

En syns- og skønsmand vurderede, at de løsninger, parterne anvender (især "up under" hjælperamme og radialstøtteben), må anses for almindeligt kendte, selvom den præcise udformning ikke er almindeligt kendt. Han mente, at personer med omfattende teknisk viden ville kunne udforme tilsvarende løsninger. Det blev oplyst, at ingen af de omstridte dele var patenteret eller beskyttet som brugsmodeller eller design.

Vidneforklaringer belyste, at Torp A/S/Danilift selv havde udviklet og tilpasset liftdelene til europæiske forhold, og at der ikke havde været aftaler om fortrolighed eller hemmeligholdelse af tekniske oplysninger fra Time. Tegninger blev opbevaret frit tilgængeligt for medarbejdere. Time havde ikke udvist interesse i at beskytte disse tekniske principper via immaterialrettigheder.

Parternes synspunkter

Time Export A/S fastholdt, at Danilift havde misbrugt erhvervshemmeligheder i strid med Markedsføringsloven § 19, stk. 2, og at Danilifts brug af varemærket "Versalift" var en krænkelse. De mente, at de særlige dele var beskyttet mod illoyal markedsføring. Danilift bestred dette og hævdede, at de havde erhvervet rettighederne til de omstridte dele ved købet af Torp Lift A/S, og at Time ikke havde gjort noget for at beskytte dem som erhvervshemmeligheder. Varemærkekrænkelsen blev anset for minimal og straks rettet.

Vedrørende "flybomme"-aftalen hævdede Danilift, at Time Export A/S var forpligtet til at aftage et minimumsantal, og at deres manglende aftagelse berettigede Danilifts krav om erstatning. Time Export A/S fastholdt, at det var en prisaftale uden købsforpligtelse.

Sø- og Handelsretten frifandt Danilift Invest A/S og Danilift A/S for de fleste af Time Export A/S's påstande og ophævede fogedforbuddet.

Erhvervshemmeligheder og immaterielle rettigheder

Retten lagde til grund, at de immaterielle rettigheder vedrørende tilpasning og udvikling af liftdelene til europæiske varevogne (underrammer, radialstøtteben, bagperroner) var udviklet af Torp A/S og overdraget til Torp Lift A/S ved konkursen i 1991. Der var intet grundlag for at antage, at Time havde erhvervet rettigheder til Danilifts tegninger og knowhow.

Retten fandt, at der ikke var bevis for, at Time havde overladt Danilift tegninger eller oplysninger, der var erhvervshemmeligheder. Der havde ikke været fortrolighedsaftaler, og Time havde ikke taget skridt til at beskytte de påståede hemmeligheder via patent, brugsmodel eller designregistrering. Retten konkluderede, at Danilift var berettiget til at fortsætte med at bruge den tekniske viden og knowhow, de havde erhvervet gennem deres egen udvikling og købet af Torp A/S's aktiviteter. Der var derfor intet retligt grundlag for fogedforbuddet, som blev ophævet.

Varemærkekrænkelse

Retten fandt, at Danilifts brug af "Versalift"-navnet og logoet i en reklame og på deres hjemmeside var en minimal krænkelse af "bagatelagtig karakter", som Danilift straks rettede op på. Der var derfor ikke grundlag for at pålægge Danilift at betale vederlag for dette.

"Flybomme"-aftalen og erstatning

Retten fortolkede aftalen af 27. november 2002 som en prisaftale, der gav Time Export A/S rabat under forudsætning af et minimumskøb på 300 "flybomme" over tre år, men den indeholdt ikke en forpligtelse til at aftage dette antal. Da Time Export A/S uberettiget annullerede samarbejdet og kun aftog 159 "flybomme", bristede forudsætningerne for rabatten. Retten skønnede, at Time Export A/S skulle betale Danilift 123.290 kr. i kompensation for den tabte rabat. Dette beløb svarede til Time Export A/S's ubestridte krav mod Danilift for mangler ved leverede "flybomme".

Samlet resultat

Danilift Invest A/S og Danilift A/S blev frifundet for Time Export A/S's påstande 1-6 og 8-9. Danilift blev også frifundet for påstand 7 for så vidt angår kravet om erstatning af tabt dækningsbidrag (46.000 kr.) vedrørende mandskabsliften til Hurup Elværk. Nettoresultatet var, at ingen af parterne skulle betale erstatning til den anden part, og hver part skulle bære sine egne sagsomkostninger.

Sagen er anket til Højesteret (HR 130/11). Sagen er sluttet i Højesteret den 13. maj 2013 (hævet).