Skattemæssigt hjemsted for ukrainsk flygtning i Danmark

Skatterådet tog stilling til skattemæssigt hjemsted for en ukrainsk medarbejder (A), der flygtede til Danmark i marts 2022 med sin familie på grund af krigen og fik midlertidig opholdstilladelse efter særloven for fordrevne fra Ukraine. Spørger ønskede bekræftet, at A var skattemæssigt hjemmehørende i Ukraine i perioden marts 2022 til september 2024, hvor han arbejdede for en ukrainsk enhed og blev beskattet i Ukraine.

Faktiske forhold

A ankom til Danmark i marts 2022 og boede først på et asylcenter (marts-april 2022), derefter i et sommerhus (april-december 2022) og siden i en lejebolig (fra december 2022). Han boede sammen med sin hustru og to børn. Han arbejdede for en ukrainsk enhed indtil oktober 2024, hvor han overgik til en dansk kontrakt. Han havde en ejerbolig i Ukraine indtil august 2024, hvor han solgte sin del til sin hustru, som fortsat ejer den. Boligen i Ukraine er stadig til rådighed for parret. Størstedelen af hans tætte familie er i Ukraine, men hans forældre og bror er flyttet til et andet land på grund af krigen. A har en dansk opsparingskonto og en ukrainsk bankkonto. Han bruger stadig sit ukrainske telefonnummer. Han har ansøgt om arbejdstilladelse efter beløbsordningen for at forbedre mulighederne for dansk statsborgerskab, da særloven kun giver midlertidigt ophold.

Skattestyrelsens vurdering og Skatterådets afgørelse (Spørgsmål 1)

Skattestyrelsen vurderede først, om A var fuldt skattepligtig til Danmark efter danske interne regler. Ifølge Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 indtræder fuld skattepligt ved bopæl her i landet. Bopæl forudsætter rådighed over en helårsbolig. Ophold på et asylcenter i under to måneder blev ikke anset for at udgøre bopæl, da rådigheden var kortvarig, jf. SKM2022.154.SR. Opholdet i sommerhuset fra april 2022, hvor det blev brugt som familiens eneste bolig, blev anset for at udgøre bopæl. Fuld skattepligt indtrådte, da han tog ophold her, jf. Kildeskatteloven § 7, stk. 1. Fra december 2022 havde han fortsat bopæl i lejeboligen.

Alternativt indtræder fuld skattepligt efter Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2 ved ophold i mindst 6 måneder. Skattepligten indtræder fra begyndelsen af opholdet, jf. Kildeskatteloven § 8, stk. 1. Da A har opholdt sig i Danmark siden marts 2022 uden afbrydelser over 6 måneder, indtrådte fuld skattepligt fra marts 2022.

Da A var fuldt skattepligtig til både Danmark og Ukraine, opstod en dobbeltdomicilsituation, som skulle løses efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Ukraine § 4. Overenskomsten prioriterer skattemæssigt hjemsted baseret på fast bolig og dernæst midtpunkt for livsinteresser.

Skattestyrelsen fandt, at A ikke havde fast bolig til rådighed i Danmark i perioden marts-april 2022 (asylcenter). I denne periode var han skattemæssigt hjemmehørende i Ukraine. Fra april 2022 havde han fast bolig til rådighed i Danmark (sommerhus/lejebolig) og fortsat i Ukraine (lejlighed ejet af hustruen, adgang til forældres lejlighed). Derfor skulle midtpunktet for livsinteresser afgøre hjemstedet.

Indtil oktober 2024 fandt Skattestyrelsen, at A havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser i Ukraine. Dette skyldtes de usædvanlige omstændigheder ved flugten, at boligen i Ukraine var udgangspunktet for hans liv før krigen, og at han afventede krigens afslutning. Fra oktober 2024, hvor han overgik til en dansk kontrakt, havde boet i Danmark i næsten 3 år i en helårsbolig, hans nærmeste slægtninge (forældre/bror) var flyttet fra Ukraine, og han søgte permanent ophold/statsborgerskab, vurderede Skattestyrelsen, at midtpunktet for hans livsinteresser var skiftet til Danmark.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. A var således skattemæssigt hjemmehørende i Ukraine indtil oktober 2024 og i Danmark fra oktober 2024.

Skatterådets afgørelse (Spørgsmål 2)

Spørgsmål 2, der vedrørte en generel afklaring af, hvor længe et ophold under særloven kan anses som midlertidigt i skattemæssig henseende uanset varighed, blev afvist. Dette skyldtes, at spørgsmålet ikke vedrørte en konkret skatteyder eller en disposition foretaget/påtænkt af spørgeren, og dermed ikke opfyldte betingelserne for bindende svar i skatteforvaltningsloven.