Skattemæssigt hjemsted - Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Ukraine

Sagen omhandlede en klagers skattemæssige hjemsted efter fraflytning fra Danmark til Ukraine pr. 1. januar 2006. Klageren og hendes ægtefælle udrejste fra Danmark, men klageren beholdt rådighed over en ejendom i Danmark, som ejes af et selskab, hvor ægtefællen er hovedanpartshaver. Ægtefællen driver store svinefarme i Ukraine og Polen via selskaber, og klageren var ansat som direktionssekretær i disse selskaber med pligt til at anvende 85 % af sin arbejdstid i Ukraine og Polen.

SKAT havde anset klageren for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, idet de mente, at hun havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark. Dette blev begrundet med fortsat rådighed over ejendom i Danmark, arbejde i Danmark, Polen og Ukraine, ejerskab af danske biler, og at klagerens datter fortsat boede i Danmark. SKAT fremhævede også, at klagerens løn blev udbetalt af et dansk selskab, og at der manglede tilstrækkelig dokumentation for skattepligt i Ukraine fra fraflytningstidspunktet.

Klageren påstod, at hun var skattemæssigt hjemmehørende i Ukraine fra den 1. april 2006. Hun anerkendte fuld skattepligt til Danmark på grund af rådighed over boligen, men argumenterede for dobbeltdomicil og henviste til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Ukraine, artikel 4, stk. 2, litra a. Klageren fremhævede, at hendes ægtefælle og voksne søn boede i Ukraine, og at de væsentligste økonomiske interesser var knyttet til svinefarmene i Ukraine og Polen, selvom moderselskaberne var danske. Klageren fremlagde dokumentation for skattepligt og bopæl i Ukraine fra 2. kvartal 2006 og oplyste om sit faktiske ophold i Danmark:

Klagerens opholdsdage i Danmark

Klageren argumenterede for, at hendes personlige og økonomiske interesser var stærkest i Ukraine, og at omfanget af betalt skat i Ukraine var irrelevant for vurderingen af skattehjemsted.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tiltrådte, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark, da hun fortsat havde rådighed over en ejendom i Danmark. Samtidig blev klageren anset for fuldt skattepligtig til Ukraine fra den 1. april 2006, hvilket skabte et dobbeltdomicil.

For at afgøre klagerens skattemæssige hjemsted anvendte Landsskatteretten artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Ukraine. Da klageren havde fast bolig til rådighed i begge lande, skulle afgørelsen træffes ud fra, hvor midtpunktet for klagerens livsinteresser befandt sig.

Landsskatteretten fandt, at midtpunktet for klagerens livsinteresser var i Ukraine. Dette blev begrundet med følgende:

• Klageren opholdt sig primært i Ukraine.
• Klagerens ægtefælle havde bopæl og ophold i Ukraine.
• Klagerens børn var voksne på fraflytningstidspunktet.
• Klagerens primære arbejdsindsats skulle ifølge ansættelseskontrakten lægges i Ukraine og Polen.
• Den væsentligste indkomstskabende aktivitet for klageren og hendes ægtefælle var svinefarmene i Ukraine og Polen, hvilket udgjorde det økonomiske fundament.

På baggrund af den samlede konkrete vurdering blev klageren anset for skattemæssigt hjemmehørende i Ukraine fra den 1. april 2006.