Skattemæssigt hjemsted i Polen efter flytning

Sagen omhandler en dansk statsborger, der er flyttet til Polen i oktober 2024 for at bo og arbejde. Spørger har lejet en bolig i Polen og forventer at etablere sig varigt der med sit erhvervsarbejde, fritidsinteresser og sociale liv. Spørgers ægtefælle er foreløbigt blevet boende i Danmark i parrets hidtidige lejebolig, men forventes at opholde sig i Polen op til 10 dage om måneden samt i weekender og ferier. Spørger forventer selv at opholde sig ca. 270 dage om året i Polen.

Faktiske forhold

Spørger flyttede i oktober 2024 til Y1-by i Polen, hvor han har en lejet bolig. Han skal arbejde i Polen, da hans virksomhed fokuserer på det polske marked. Udover arbejdet har Spørger også personlige interesser (historie, communities, fitness) i Polen. Ægtefællen bor fortsat i Danmark, men vil tilbringe betydelig tid i Polen (op til 10 arbejdsdage/måned plus weekender/ferier). Spørger har fortsat rådighed over boligen i Danmark via ægtefællen.

Spørgers opfattelse

Spørger mener, at han fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark, da han via sin ægtefælle fortsat har bolig til rådighed her. Samtidig er han indtrådt i fuld skattepligt til Polen. Da der er dobbeltdomicil, skal dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen anvendes til at fastlægge det skattemæssige hjemsted. Spørger argumenterer for, at hans skattemæssige hjemsted er i Polen, primært baseret på midtpunktet for livsinteresser (arbejde, interesser, socialt liv, ægtefælles tilstedeværelse) eller subsidiært på sædvanligt ophold (forventet ophold på ca. 270 dage årligt i Polen). Spørger henviser til flere SKM-afgørelser, der understøtter, at skattemæssigt hjemsted kan flyttes, selvom ægtefællen forbliver i Danmark.

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen lægger til grund, at Spørger er fuldt skattepligtig i både Danmark og Polen. Vurderingen af skattemæssigt hjemsted foretages efter DBO mellem Danmark og Polen § 4, stk. 2. Da Spørger har fast bolig til rådighed i begge stater (via ægtefællen i Danmark og lejet bolig i Polen), skal midtpunktet for livsinteresser vurderes først, jf. artikel 4, stk. 2, litra a. Skattestyrelsen finder, at det på baggrund af de samlede omstændigheder (arbejde, interesser, ægtefælles ophold i begge lande, midlertidig polsk bolig) ikke med fornøden sikkerhed kan fastslås, i hvilket land Spørger har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der henvises til kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, punkt 15.

Da midtpunktet for livsinteresser ikke kan afgøres med sikkerhed, anvendes kriteriet om sædvanligt ophold, jf. artikel 4, stk. 2, litra b. Skattestyrelsen lægger vægt på, at Spørger forventer at opholde sig ca. 270 dage om året i Polen, hvilket er væsentligt mere end i Danmark. Under forudsætning af, at dette opholdsmønster realiseres, og at opholdet i Polen ikke er tidsbegrænset, finder Skattestyrelsen, at Spørger sædvanligvis opholder sig i Polen. Der henvises til kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, punkt 19 og 19.1, samt praksis som SKM2023.158.SR og SKM2024.583.SR, der anvender dette kriterium, når midtpunktet for livsinteresser er uklart.

Skattestyrelsen konkluderer derfor, at Spørger efter reglen om sædvanligt ophold anses for skattemæssigt hjemmehørende i Polen.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.