Back-to-back lån udelukkede status som retmæssig ejer af renter

Skatterådet fandt, at et luxembourgsk selskab (Spørger) var begrænset skattepligtig til Danmark af renteindtægter modtaget fra sit danske datterselskab, DK BidCo. Afgørelsen var baseret på, at Spørger ikke kunne anses for at være den "retmæssige ejer" af renterne, da selskabet fungerede som en gennemstrømningsenhed i en back-to-back lånestruktur.

Faktiske forhold

En luxembourgsk investeringsfond (Fonden), der var organiseret som et skattemæssigt transparent SCSp, ydede et lån på DKK XXX,XX mio. til sit datterselskab, Spørger. Spørger, et luxembourgsk S.à r.l., videreudlånte umiddelbart efter det nøjagtigt samme beløb til det danske selskab DK BidCo, som Spørger ejede indirekte. Renten på de to lån var identisk.

Spørger argumenterede for, at selskabet var den retmæssige ejer af renterne, da det havde betydelig substans i Luxembourg i form af medarbejdere, kontorfaciliteter og en selvstændig ledelse, der traf beslutninger om anvendelsen af modtagne midler. Spørger var ikke kontraktligt forpligtet til at viderebetale renterne til Fonden og forventede at geninvestere en del af midlerne.

Skatterådets vurdering

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling. Hovedreglen i Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra d er, at udenlandske selskaber er skattepligtige af renter på kontrolleret gæld fra Danmark. En undtagelse gælder, hvis beskatningen skal frafaldes i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I henhold til artikel 11 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg § bki nr. 95 af 23. september 1982 frafalder Danmark beskatningsretten, hvis modtageren er den retmæssige ejer af renterne.

Skatterådet fandt, at der var tale om et klassisk back-to-back lån. Vurderingen lagde afgørende vægt på følgende punkter:

• Parterne var koncernforbundne.
• Der var en tidsmæssig sammenhæng mellem de to lån.
• Låneprovenuet, der blev videreudlånt, var identisk.

På denne baggrund blev Spørger anset for at være en "gennemstrømningsenhed" (conduit), der reelt handlede på vegne af Fonden. Den omstændighed, at Spørger havde substans og formel råderet over midlerne, kunne ikke ændre på, at der ud fra en realitetsvurdering var tale om et samlet arrangement, hvor Fonden var den reelle modtager. Da Fonden var en skattemæssigt transparent enhed, var den ikke omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, og der var ikke fremlagt oplysninger om de bagvedliggende investorers ret til overenskomstbeskyttelse.

Skatterådet konkluderede derfor, at Spørger ikke var den retmæssige ejer, og at Danmark dermed kunne beskatte renteindtægterne.