Vedtægtsændring om differentieret udbytte udløste ikke afståelsesbeskatning

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring, der muliggjorde differentieret udbytteudlodning til en afdød aktionærs dødsbo, ikke på tidspunktet for ændringen udgjorde en skattepligtig afståelse for selskabets aktionærer. Afgørelsen var dog betinget, da en eventuel formueforskydning først kunne vurderes i fremtiden, hvis retten til differentieret udbytte blev udnyttet.

Faktiske forhold

Et selskab var ejet af seks indbyrdes uafhængige aktionærer fra to forskellige familier. For at undgå et betydeligt likviditetsdræn fra selskabet ved en aktionærs død, ønskede parterne at ændre vedtægterne. Den daværende struktur krævede, at udbytte til et dødsbo til dækning af skat og afgifter skulle udloddes forholdsmæssigt til samtlige aktionærer, hvilket ville belaste selskabets kapital unødigt.

De påtænkte dispositioner

For at løse dette problem planlagde selskabet at:

• Opdele selskabskapitalen i seks kapitalklasser, én for hver aktionær.
• Indføre en vedtægtsbestemmelse, der tillod udlodning af udbytte til kun én kapitalklasse, f.eks. til et dødsbo.
• Sikre de øvrige aktionærer ved at kreditere dem en "Akkumuleret Udbytteret", som ville svare til det udloddede udbytte.
• Denne akkumulerede ret skulle forrentes med selskabets kassekreditrente og ville blive udlignet ved senere udbytteudlodninger eller ved selskabets opløsning.

Skatterådets begrundelse

Skatterådet vurderede, at en vedtægtsændring kan betragtes som en afståelse i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 30, hvis den medfører en væsentlig ændring af aktiernes rettigheder, såsom en formueforskydning mellem aktionærerne.

I denne sag var det afgørende, at der var en reel usikkerhed om, hvorvidt retten til differentieret udbytte nogensinde ville blive udnyttet, da det afhang af en aktionærs død og selskabets økonomiske formåen på det pågældende tidspunkt. På grund af denne usikkerhed blev den skattemæssige vurdering udskudt.

Skatterådet påpegede, at en eventuel formueforskydning først ville kunne opstå på det tidspunkt, hvor et ekstraordinært udbytte rent faktisk blev udbetalt. På det tidspunkt skulle det vurderes, om den anvendte rente på den "Akkumulerede Udbytteret" svarede til en markedsrente, som uafhængige parter ville have aftalt. Hvis renten var for lav, ville det udgøre en skattepligtig formueforskydning til fordel for den aktionær, der modtog udbyttet.

Da der ikke skete en formueforskydning på tidspunktet for selve vedtægtsændringen, blev den ikke anset for en afståelse. Skatterådet svarede derfor "Ja, se dog begrundelse" for at signalere, at der kunne opstå skattemæssige konsekvenser i fremtiden.