Skattefrihed for forbrugere ved modregning af varmeværks underdækning

Skatterådet bekræftede, at forbrugerne i et andelsejet fjernvarmeselskab (H1 Amba) ikke skulle beskattes, når selskabet valgte at undlade at opkræve en forventet underdækning for 2022. I stedet for at lade forbrugerne betale for underdækningen via højere varmepriser i 2023, ville selskabet modregne beløbet i sin historiske indskudskapital. Formålet var at afbøde de store prisstigninger forårsaget af energikrisen.

Faktiske forhold

H1 Amba er et kollektivt varmeforsyningsselskab, der opererer under "hvile-i-sig-selv-princippet" i henhold til varmeforsyningsloven. Dette princip indebærer, at indtægter og omkostninger skal balancere over tid. En eventuel over- eller underdækning skal som udgangspunkt udlignes via priserne i det følgende år. Grundet ekstraordinært stigende udgifter i 2022 forventede selskabet en betydelig underdækning. For at skåne forbrugerne for yderligere prisstigninger ønskede selskabet at dække tabet ved at nedskrive sin historiske indskudskapital. Denne fremgangsmåde var i overensstemmelse med praksis godkendt af Forsyningstilsynet, som regulerer sektoren.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet fandt, at den manglende opkrævning af underdækningen ikke udgjorde en skattepligtig indkomst for forbrugerne. Rådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling, som lagde vægt på flere punkter:

• Ikke udbytte: Fordelen kunne ikke anses som udbytte, da forbrugernes medlemsrettigheder i andelsselskabet var for begrænsede til at blive betragtet som "lignende værdipapirer", jf. praksis som i SKM2023.34.HR.
• Ikke skattepligtig indkomst: Selvom udgangspunktet i Statsskatteloven § 4 er, at alle indtægter er skattepligtige, blev der draget en parallel til den modsatte situation med overdækning. I tidligere afgørelser, som SKM2008.532.SR, er det fastslået, at en takstnedsættelse som følge af en overdækning ikke beskattes hos forbrugerne.
• Regulering inden for særlovgivning: Skatterådet vurderede, at undladelsen af at opkræve underdækningen skulle ses som en regulering af taksterne inden for varmeforsyningslovens særlige regelsæt. Ligesom en takstnedsættelse kommer den til enhver tid værende forbrugerkreds til gode. Der var ikke tale om en tilsigtet underdækning, men en konsekvens af ekstraordinære omstændigheder.

Konklusionen var, at den økonomiske fordel for forbrugerne i form af en lavere varmepris ikke var en skattepligtig berigelse, men en konsekvens af den særlige prisregulering, som varmeselskaber er underlagt.