Vedtægtsændring i andelsselskab udløser ikke beskatning

Skatterådet har taget stilling til, om en ændring af et andelsselskabs vedtægter vedrørende fordeling af overskud ved opløsning vil medføre beskatning for andelshaverne. Selskabet er et a.m.b.a., der driver energianlæg til produktion og salg af varmeenergi og el. Andelshaverne foretager ikke kapitalindskud, der udstedes ikke andelsbeviser, og andelshaverne hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser. Selskabet er underlagt varmeforsyningslovens "hvile i sig selv"-princip, hvilket betyder, at årets over- eller underdækning skal udlignes i det efterfølgende år, og selskabet har ingen egenkapital.

Selskabets nuværende vedtægter, § 10, punkt 10.3, fastslår, at eventuelt overskud ved opløsning skal fordeles mellem andelshaverne i forhold til deres andele af selskabets forbrugsuafhængige omkostninger i det sidste regnskabsår, dog således at ingen andelshaver kan få udbetalt et større beløb end den pågældendes andelskapital, og eventuelt overskud herudover skal anvendes til kollektive varmeforsyningsformål. Den påtænkte ændring af § 10, punkt 10.3, fjerner begrænsningen om andelskapital og kravet om anvendelse til kollektive varmeforsyningsformål, således at "Eventuelt overskud ved opløsningen skal fordeles mellem andelshaverne i forhold til andelshavernes andele af selskabets forbrugsuafhængige omkostninger i det sidste regnskabsår."

Vurdering efter aktieavancebeskatningsloven

Skattestyrelsen vurderede, om vedtægtsændringen ville medføre beskatning efter Aktieavancebeskatningsloven § 1. Loven finder anvendelse på aktier, anparter, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Praksis, herunder SKM2023.34.HR og SKM2001.11.ØLR, fastslår, at for at et værdipapir kan sidestilles med en aktie eller et andelsbevis, skal det give indehaveren en egentlig andelsret i selskabets formue, herunder ved opløsning, og være omsætteligt. I den foreliggende sag har andelshaverne ikke ret til en andel af selskabets formue ved udtræden, og der opstår først en ret til en andel af formuen ved selskabets opløsning. Andelene er desuden ikke omsættelige, da det er en forudsætning for at være andelshaver, at man er kunde hos selskabet, og andelen kan ikke overdrages. Dette understøttes af tidligere afgørelser som SKM2014.505.SR og SKM2019.156.SR, der fastslår, at en bestemmelse om fordeling af overskud ved opløsning ikke indebærer et retskrav på andelsret til formuen forud for opløsningstidspunktet. Skattestyrelsen konkluderede derfor, at andelshaverne ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og vedtægtsændringen ændrer ikke herpå.

Vurdering efter statsskatteloven § 4

Herefter blev det vurderet, om vedtægtsændringen ville medføre beskatning efter Statsskatteloven § 4, som omfatter skattepligtig indkomst i form af penge eller formuegoder af pengeværdi. Skattestyrelsen fandt, at vedtægtsændringen ikke medfører tildeling af et formuegode af økonomisk værdi på tidspunktet for ændringen. En eventuel rettighed opstår først ved selskabets opløsning, og vedtægtsændringen ændrer ikke på dette. Andelshaverne har både før og efter ændringen først ret til et eventuelt overskud ved selskabets opløsning. Dette er i overensstemmelse med praksis, herunder SKM2004.259.HR, der fastslog, at et medlem ikke havde et retskrav på foreningsformuen før opløsning, selvom vedtægterne bestemte fordeling ved opløsning.

Konklusion

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og bekræftede, at en ændring af selskabets vedtægter § 10, punkt 10.3, ikke vil medføre beskatning for selskabets andelshavere på tidspunktet for vedtægtsændringen efter aktieavancebeskatningsloven eller statsskattelovens § 4.