Ændring af warrantvilkår medfører ikke afståelse

En spørger har udstedt warrants til medarbejdere under to programmer, Program 1 (til og med 2019) og Program 2 (fra 2020). Begge programmer indeholder et vilkår (punkt Y i Program 2 og punkt X i Program 1), der tvinger medarbejdere, som fratræder uden egen skyld (såkaldte "good leavers"), til at udnytte deres tildelte warrants ved først givne lejlighed, da warrants ellers bortfalder. Dette stiller fratrådte warrantindehavere ringere end fortsat ansatte medarbejdere.

Baggrund og de påtænkte ændringer

Spørger ønsker at slette disse vilkår, således at medarbejdere, der fratræder uden egen skyld, bevarer samme retsstilling som medarbejdere, der forbliver ansat. Dette betyder, at den tvungne udnyttelse i en good leaver-situation afskaffes. Ændringen påvirker ikke værdien af warrants, da den tvungne udnyttelse ikke er indregnet i den oprindelige værdiansættelse. For retserhvervede warrants vil ændringen kun gælde for medarbejdere, der endnu ikke er i en good leaver-situation. For ikke-retserhvervede warrants vil ændringen gælde for alle warrantindehavere, uanset om en good leaver-situation er indtrådt.

Spørgers argumentation

Spørger argumenterede for, at ændringen ikke medfører en skattemæssig afståelse, da den ikke påvirker warrantens økonomiske værdi. Medarbejderen opnår ingen ny rettighed eller værdi som følge af ændringen, og den anses for ubetydelig. Desuden er det en hypotetisk situation for de fleste, og ændringen foretages ikke for medarbejdere, der allerede er i en good leaver-situation.

Skattestyrelsens vurdering og praksis

Skattestyrelsen lagde til grund, at medarbejdernes warrants beskattes efter Ligningsloven § 7p, Ligningsloven § 28 eller Ligningsloven § 16, afhængig af de konkrete betingelser. Det følger af praksis, at ændringer i warrantvilkår som udgangspunkt ikke medfører afståelsesbeskatning, når der ikke er tale om væsentlige ændringer, og når ændringerne ligger inden for rammerne af aftalegrundlaget. Skattestyrelsen henviste til flere tidligere afgørelser, herunder:

• SKM2019.416.SR, hvor udskydelse af tildelings- og vestingdage ikke medførte skattemæssige konsekvenser.
• SKM2019.140.SR, hvor ensretning af vestingvilkår ikke udløste afståelse.
• SKM2014.488.SR, hvor ændringer i udnyttelsesvilkår, der forhindrede bortfald, ikke medførte afståelse.
• SKM2021.314.SR, hvor ændringer af warrantvilkår i forbindelse med omstrukturering ikke blev anset for afståelse, når de lå inden for aftalegrundlaget.

Skattestyrelsen vurderede, at de påtænkte ændringer er til medarbejderens fordel, ikke påvirker warrantens værdi og ligger inden for rammerne af de eksisterende programmer. Derfor medfører ændringerne ikke afståelsesbeskatning.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og bekræftede, at den påtænkte ændring af vilkår Y i Program 2 og det tilsvarende vilkår X i Program 1 ikke medfører, at warrants omfattet af Program 1 og 2 anses for afstået.