Fradrag for rabatbetaling via trepartsaftale

Spørger, en producent inden for den internationale film- og tv-industri, har anmodet Skatterådet om bekræftelse af, at rabatbetalinger foretaget i henhold til en trepartsaftale til A Fond vil være fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6. Skatterådet bekræftede dette.

Faktiske forhold

Den globale konkurrence i film- og tv-industrien er præget af statslige støtteordninger i mange lande, hvilket Danmark mangler. For at imødegå dette har Spørger indgået en trepartsaftale med kunden B og A Fond. Aftalen indebærer, at Spørger yder en produktionsrabat på xx % af en forventet omsætning, som betales til A Fond, der derefter videreformidler rabatten til kunden B.

Formålet med denne konstruktion er at fremme Spørgers muligheder for at indgå flere kontrakter på det internationale marked ved at opnå accept i prækvalifikationsprocesser, hvor kunder ofte kræver tilstedeværelse af støtteordninger. Selvom rabatkonstruktionen er fuldt transparent for alle parter, forventes den at gøre det lettere for Spørger at blive accepteret og dermed byde på flere opgaver. Rabatkonstruktionen vil ikke medføre et reduceret indtægtsgrundlag for Spørger, da der er tale om en forhandlet nettopris. Spørgers forpligtelse til at afregne rabatbeløbet til A Fond er betinget af, at ydelserne er leveret, godkendt og betalt af kunden B.

Spørgers argumentation

Spørger argumenterede for, at rabatten, selvom den ydes via A Fond, er en omkostning direkte tilknyttet indtægtsgrundlaget. Spørger mente, at hvis rabatten var ydet direkte til kunden, ville den have reduceret den skattepligtige indkomst efter Statsskatteloven § 4. Da den ydes via en trepartsaftale med videreformidling til kunden, bør den betragtes som en fradragsberettiget driftsomkostning efter Statsskatteloven § 6, stk. 1.

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen bemærkede indledningsvist, at Spørger vil være skattepligtig af hele det modtagne beløb, da Spørger disponerer over det fulde beløb, herunder det beløb, der betales videre til A Fond.

Med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a fastslog Skattestyrelsen, at driftsomkostninger er udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, altså en aktuel driftsmæssig begrundelse. Skattestyrelsen henviste til praksis, herunder SKM2012.13.HR og SKM2015.341.ØLR, som understreger, at "indkomsten" i Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, forstås som den skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsen vurderede, at Spørgers betaling til A Fond var en forudsætning for at kunne modtage betalingen fra kunden B. Udgiften knytter sig således direkte til den skattepligtige indkomst. På denne baggrund indstillede Skattestyrelsen, at udgiften kunne fratrækkes som driftsomkostning. Skattestyrelsen tog dog forbehold for en eventuel vurdering efter selskabsskattelovens § 8 D, stk. 3, jf. § 8 C, stk. 1, nr. 16, vedrørende hybride mismatches, men dette påvirkede ikke vurderingen af fradragsretten efter Statsskatteloven.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og bekræftede dermed, at Spørgers rabatbetalinger til A Fond er fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6.