Nordisk ejendomsfond fritaget for kildeskat på udbytte

Skatterådet bekræftede, at en nordisk ejendomsinvesteringsfond (Fonden) og dens nordiske holdingselskab (H2) ikke var begrænset skattepligtige til Danmark af udbytte fra et dansk ejendomsselskab (H3). Sagen omhandlede en planlagt struktur, hvor Fonden ejer H2, som igen vil eje det danske selskab H3, der ejer en udlejningsejendom i Danmark. Udbytte fra H3 skulle udloddes til H2 og videre til Fonden.

Faktiske forhold

Fonden er en nordisk ejendomsinvesteringsfond, der er en alternativ investeringsfond (AIF) med en stor og omskiftelig investorkreds. Fonden er skattepligtig i sit nordiske hjemland, men er i praksis fritaget for indkomstskat, forudsat at den årligt udlodder mindst 75 % af sit realiserede nettooverskud. Fonden forvaltes af et Managementselskab, som træffer investeringsbeslutninger på fondens vegne. Den påtænkte struktur indebærer, at Fonden ejer 100 % af et nordisk selskab, H2, som vil eje 100 % af et nystiftet dansk anpartsselskab, H3, der skal eje en dansk udlejningsejendom.

Skatterådets vurdering

Skatterådet fandt, at udbyttet fra H3 ikke var omfattet af begrænset skattepligt i Danmark. Vurderingen er baseret på Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, som fritager udbytte af datterselskabsaktier, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4 a, stk. 1, hvis beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter EU’s moder-/datterselskabsdirektiv eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Skattestyrelsen vurderede, at Fonden ikke var omfattet af EU’s moder-/datterselskabsdirektiv, jf. EU’s moder-/datterselskabsdirektiv § 2011/96/eu og Rådets direktiv § 2015/121/eu, da den reelt er skattefri i sit hjemland. Vurderingen beroede derfor på Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst § 1.

For at opnå overenskomstbeskyttelse skulle Fonden anses for "retmæssig ejer" af udbyttet og være "hjemmehørende" i et nordisk land i henhold til overenskomstens artikel 4. Skatterådet fandt, at Fonden var den retmæssige ejer, da den ikke blot var et gennemstrømningsselskab. Fonden har en selvstændig økonomisk funktion, en skiftende investorkreds, og udbyttet indgår i en samlet pulje af midler, som forvaltes af Managementselskabet. Der var ingen direkte sammenhæng mellem modtaget udbytte fra H3 og udlodninger til investorerne.

Det centrale spørgsmål var, om Fonden kunne anses for "skattepligtig" og dermed "hjemmehørende" i sit hjemland, jf. Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst § 4, selvom den var fritaget for at betale skat. Med henvisning til dansk praksis og kommentarerne til OECD's modeloverenskomst blev det konkluderet, at en enhed kan være "skattepligtig" i overenskomstens forstand, selvom den er objektivt fritaget for skat, så længe den er et selvstændigt skattesubjekt. Fonden blev anset for at være et selvstændigt skattesubjekt, der lignede et selskab omfattet af Selskabsskatteloven § 1.

Da Fonden var retmæssig ejer og omfattet af Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst § 10, var udbyttet fritaget for dansk kildeskat. Endelig fandt Skatterådet, at den generelle omgåelsesklausul i Ligningsloven § 3 ikke fandt anvendelse, da strukturen var forretningsmæssigt begrundet og ikke havde til formål at opnå en uberettiget skattefordel, idet Fonden selv ville have været berettiget til skattefritagelse ved direkte ejerskab.