Selvstændig virksomhed i partnerselskab og afståelse af goodwill

Et pensionsselskab (Spørger ApS) ønskede at omstrukturere sin virksomhed ved at etablere et nyt partnerselskab (P/S), hvori selskabets pensionsformidlere skulle indtræde som partnere. Skatterådet skulle tage stilling til, om disse pensionsformidlere kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, og om omstruktureringen ville udløse afståelsesbeskatning for Spørger.

De faktiske forhold

Spørger er et pensionsselskab, der formidler pensions- og forsikringsløsninger. Selskabet planlagde at opkøbe konkurrerende virksomheder og samle driften i et nystiftet partnerselskab. De nuværende og nye pensionsformidlere skulle tilbydes at blive partnere i dette selskab.

Den påtænkte struktur indebar:

• Partnerselskabet (P/S): Skulle varetage al drift, herunder salg, formidling og servicering af kunder. Hovedparten af Spørgers ansatte og lejekontrakter skulle overføres til P/S'et.
• Spørger (ApS): Ville bevare ejerskabet til kundeporteføljen og de overordnede samarbejdsaftaler med forsikrings- og pensionsselskaber.
• Managementaftale: En aftale mellem Spørger og P/S'et, hvor P/S'et skulle levere ydelserne mod et vederlag på 95% af de indtægter, der blev genereret fra den servicerede kundeportefølje. Spørger ville beholde 5% som en "royalty".
• Partneraftale: Skulle regulere forholdet mellem partnerne i P/S'et.
  • Partnerkredsen ville bestå af 9-12 pensionsformidlere.
  • Alle partnere skulle have lige store ejerandele og stemmerettigheder.
  • Ind- og udtræden skete efter "nøgen ind/nøgen ud"-princippet uden betaling for goodwill.
  • Partnernes vederlag var 100% variabelt og afhængigt af indtægterne fra deres egen kundeportefølje, fratrukket en andel af fællesomkostninger. Der var intet garanteret minimumsvederlag.
  • Partnerne afholdt selv en række driftsudgifter som bil, IT og egne forsikringer.
  • Partneraftalen indeholdt stærke minoritetsbeskyttelsesregler.

Spørgsmål 1: Status som selvstændigt erhvervsdrivende

Skatterådet bekræftede, at pensionsformidlerne i partnerselskabet kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Vurderingen blev foretaget på baggrund af kriterierne i Ligningsloven § 4, hvor især økonomisk risiko og indflydelse er afgørende.

• Indflydelse: Skatterådet lagde vægt på, at partnerkredsen var lille (9-12 personer), og at alle havde lige store ejer- og stemmeandele. Partnerne var ikke underlagt instruktionsbeføjelser, tilrettelagde selv deres arbejde og havde betydelig indflydelse via partnerforsamlingen og stærke minoritetsrettigheder. Dette talte stærkt for selvstændighed.

• Økonomisk risiko: Selvom det direkte kapitalindskud var begrænset (ca. 50.000 kr. pr. partner), var den økonomiske risiko reel. Partnernes vederlag var fuldt ud variabelt og afhang af egen indsats. De deltog i eventuelle tab og afholdt selv en række væsentlige driftsomkostninger. De var ikke garanteret et minimumsvederlag.

Samlet set fandt Skatterådet, at partnerne opfyldte betingelserne for at blive anset som selvstændigt erhvervsdrivende.

Spørgsmål 2: Afståelsesbeskatning ved strukturændring

Skatterådet fandt, at strukturændringen ville medføre afståelsesbeskatning af goodwill hos Spørger.

Spørger argumenterede for, at der ikke skete en overdragelse, da ejerskabet til kundeporteføljen og de centrale samarbejdsaftaler forblev hos Spørger.

Skattestyrelsen og Skatterådet var uenige. De henviste til praksis, herunder SKM2002.310.HR, som fastslår, at goodwill ikke kan adskilles fra den virksomhed, den er knyttet til. Ved at overføre hele driften – dvs. salgs- og serviceaktiviteterne samt det udførende personale – til partnerselskabet, blev den reelle virksomhed, som goodwillen var knyttet til, overdraget.

Selvom Spørger formelt bevarede ejerskabet til kundeporteføljen, var det partnerselskabet, der nu varetog de aktiviteter og kunderelationer, som skabte værdien. Derfor ansås overførslen af driften for en afståelse af en del af virksomheden, inklusive den dertil hørende goodwill, hvilket udløste beskatning hos Spørger.