Ingen fast driftssted ved medarbejderansættelse

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt ansættelsen af en medarbejder (S) i et dansk selskab (H2) vil etablere et fast driftssted i Danmark for et udenlandsk selskab (H1 eller H3) i henhold til Selskabsskatteloven § 2, stk. 1 og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. S skal arbejde med både norsk og dansk x-område og vil være ansat i H2, men vil også udføre underleverancer for H3. Skatterådet bekræftede, at der ikke etableres fast driftssted.

Faktiske forhold

• S er ansat i H3 og ønsker at flytte til Danmark.
• S ansættes i H2 og fratræder sin stilling i H3.
• H2 og H3 indgår en underleveranceaftale (UA) for S for at sikre opretholdelse af hans norske x-kompetencer.
• S vil arbejde under instruks og ansvar for H2 i alle opgaver.
• Ansættelsen i H2 er uden tidsbegrænsning.

Spørgers opfattelse

Spørger mener, at betingelserne for fast driftssted ikke er opfyldt, da S er ansat i H2, og H3 ikke har etableret et forretningssted i Danmark. Spørger henviser til, at H2 har den fulde instruktionsbeføjelse og bærer den fulde juridiske og økonomiske risiko for S’ ansættelse.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen vurderede, at H3 ikke har rådighed over H2’s lokaler, og at H2 har instruktionsbeføjelsen over S. Skattestyrelsen lagde vægt på, at S er juridisk ansat i det danske selskab, og at underleverancerne til H3 skal sikre, at han opretholder sine norske kompetencer og sit netværk i H3. Skattestyrelsen fandt, at H3 ikke får fast driftssted i Danmark efter OECD’s modeloverenskomst art. 5, stk. 1 og 2.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og svarede "Ja" til spørgsmålet.