Intet fast driftssted ved salgsfremme

H-koncernen, en global leverandør af X-produkter med hovedsæde i DBO-land 1, opererer med en principal-struktur, hvor det danske datterselskab H2 A/S fungerer som en Limited Risk Distributor (LRD). Koncernen ønskede at udvide salget af Y-produkter på det skandinaviske marked, hvilket førte til ansættelsen af en dansk medarbejder som Nordisk Sales Manager i H2 A/S. Før denne ansættelse blev danske kunder serviceret direkte fra koncernens Y-selskaber i udlandet, herunder det tyske søsterselskab H1 AG, som står for den primære del af Y-forretningsområdets R&D og produktion.

Faktiske forhold

Medarbejderen er ansat i H2 A/S for at sikre danske ansættelsesvilkår, men udfører opgaver for H1 AG. Medarbejderens primære opgaver omfatter kundestyring, erhvervelse af nye kunder, salg af eksisterende og nye Y-produkter, opsporing af forretningsmuligheder, kundemøder, og reklamationsbehandling. Det er dog afgørende, at medarbejderen ikke er bemyndiget til at forhandle priser, indgå kontrakter eller på anden måde juridisk forpligte H1 AG. Alle tilbud og kontrakter udarbejdes og underskrives af H1 AG's ansatte i Tyskland, og kunder faktureres af H1 AG. Medarbejderens rolle er primært at være nøgleperson for eksisterende kunder og udvikle nye forretningsmuligheder, herunder demonstration af produkter. Medarbejderen refererer til den administrerende direktør i H3 (søsterselskab i DBO-land 2), men den ledelsesmæssige instruktionsbeføjelse ligger hos H2 A/S. Medarbejderens officielle arbejdssted er H2 A/S, men arbejdet udføres hovedsageligt hjemmefra eller under kundebesøg i Norden. H2 A/S afholder løn og omkostninger, som viderefaktureres til H1 AG. Medarbejderens aflønning inkluderer en bonus baseret på individuelle, regionale og globale salgsmål, som fastsættes og bekræftes af H1 AG.

Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at H1 AG ikke skal anses for at have et fast driftssted i Danmark som følge af, at der ansættes en dansk medarbejder i H2 A/S?

Skattestyrelsens vurdering og Skatterådets afgørelse

Skattestyrelsen vurderede, at H1 AG's skattepligt i Danmark afhænger af, om der foreligger et fast driftssted i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts (DBO) artikel 5. Begrebet fast driftssted fortolkes som udgangspunkt i overensstemmelse med artikel 5 i OECD's modeloverenskomst med tilhørende kommentarer. Det blev bemærket, at MLI'ens bestemmelser om fast driftssted ikke finder anvendelse på DBO'en med Tyskland, hvorfor 2014-kommentarerne til OECD's modeloverenskomst er mest relevante for DBO'en, mens 2017-kommentarerne anvendes for den interne danske regel i selskabsskatteloven.

Skattestyrelsen fandt, at medarbejderen i H2 A/S fungerer som en ikke-uafhængig repræsentant for H1 AG, og aktiviteten skulle derfor vurderes ud fra "agent-reglen" i Selskabsskatteloven § 2, stk. 4 og DBO'ens artikel 5, stk. 5. Ifølge disse bestemmelser foreligger et fast driftssted, hvis repræsentanten sædvanligvis indgår aftaler eller spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt indgås uden væsentligt at blive ændret af selskabet, medmindre aktiviteten udelukkende er af forberedende eller hjælpende karakter.

Skattestyrelsen lagde vægt på, at medarbejderen ikke deltager i kontraktsforhandlinger eller udarbejdelse af tilbud ud over at videreformidle oplysninger. Selvom medarbejderen modtager bonus for salg, der er formidlet, er der tale om avancerede kundespecifikke produkter, hvor den endelige behovsanalyse og kontraktsforhandling foregår direkte mellem H1 AG og kunden. Dette adskiller sig fra situationen i SKM2021.670.SR, hvor et dansk kommissionærselskab havde et bredt forhandlingsmandat. Skattestyrelsen konkluderede, at medarbejderens aktiviteter ikke var af en sådan karakter, at H2 A/S kunne siges at spille en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt indgås uden væsentligt at blive ændret af H1 AG. Der var snarere tale om en markedsføringsfunktion end en salgsfunktion, der direkte førte til kontraktindgåelse.

Det blev derfor ikke anset for nødvendigt at vurdere, om medarbejderens aktiviteter udelukkende var af hjælpende eller forberedende karakter. Skattestyrelsen indstillede, at H1 AG ikke får fast driftssted i Danmark som følge af medarbejderens aktiviteter i H2 A/S. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse, og spørgsmålet blev besvaret med "Ja". Afgørelsen er i tråd med tidligere praksis, herunder SKM2005.532.LSR, SKM2019.460.SR og SKM2016.493.SR.