Skattepligt af deponeret vederlag for aktiesalg ved tilflytning

Skatterådet bekræftede, at en person, der flyttede til Danmark, ikke var skattepligtig af vederlag for et aktiesalg, som var deponeret på to escrow-konti før tilflytningen. Retserhvervelsen for disse beløb ansås for at være sket på salgstidspunktet. Derimod skulle eventuelle fremtidige milepælsbetalinger fra samme salg beskattes som personlig indkomst, ikke aktieindkomst, da retten hertil først opstod efter tilflytningen.

Faktiske forhold

En person (A) solgte i december 2014 sine aktier i to unoterede østrigske selskaber, mens han boede i Østrig. Han blev fuldt skattepligtig til Danmark den 1. juli 2016, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1.

Salgsprisen for aktierne bestod af:

• En fast salgssum, hvoraf en del blev udbetalt ved salget.
• Et beløb deponeret på "Escrow account I" til sikkerhed for eventuelle indsigelser fra køber, med frigivelse efter 5 år.
• Et beløb deponeret på "Escrow account II", som blev frigivet i januar 2017, betinget af at A fortsatte sin ansættelse i selskabet i to år.
• Potentielle fremtidige milepælsbetalinger, betinget af at selskabets produkter opnåede godkendelse i specifikke lande inden 2030.

Skatterådets vurdering og afgørelse

Skatterådet vurderede de tre dele af vederlaget separat i forhold til tidspunktet for retserhvervelse.

Escrow Account I Skatterådet fandt, at A havde erhvervet endelig ret til beløbet på salgstidspunktet i 2014. Muligheden for, at køber kunne gøre indsigelser, blev anset for at være en resolutiv betingelse. En sådan betingelse udskyder ifølge praksis ikke retserhvervelsestidspunktet for indkomsten, jf. princippet i Statsskatteloven § 4. Da retten var erhvervet, før A blev skattepligtig i Danmark, var beløbet ikke skattepligtigt her i landet.

Escrow Account II Skatterådet vurderede, at dette beløb også var en del af den samlede salgssum for aktierne og ikke en fastholdelsesbonus eller løn. Der blev lagt vægt på, at A ikke fik en højere pris for sine aktier end de passive investorer, og at han modtog en særskilt, forhøjet løn for sin fortsatte ansættelse. Betingelsen om to års ansættelse blev ikke anset for at have suspensiv virkning, der udskød retserhvervelsen, bl.a. fordi A havde et stærkt incitament til at opfylde den. Retten til beløbet blev derfor anset for erhvervet i 2014 og var dermed ikke skattepligtig i Danmark.

Milepælsbetalinger Skatterådet afviste, at fremtidige milepælsbetalinger skulle beskattes som aktieindkomst. Retten til disse betalinger var ikke erhvervet på salgstidspunktet, da de var usikre og afhængige af fremtidige begivenheder. Reglerne om løbende ydelser i Ligningsloven § 12b, stk. 1 og Ligningsloven § 12b, stk. 2 fandt ikke anvendelse, da ingen af parterne var skattepligtige i Danmark ved aftalens indgåelse.

I stedet skulle betalingerne betragtes som en løbende ydelse efter skattelovgivningens almindelige regler. De skulle beskattes som personlig indkomst, efterhånden som retten til de enkelte betalinger opstod. De udgjorde ikke en efterregulering af salgssummen for aktierne og var derfor ikke omfattet af reglerne for aktieavance i Aktieavancebeskatningsloven § 1, Aktieavancebeskatningsloven § 12, Aktieavancebeskatningsloven § 26, stk. 2 eller Personskatteloven § 4a, stk. 1.