Luxembourgsk SICAV sub-fond kan opnå status som minimumsbeskattet institut

Skatterådet bekræftede, at en master-feeder investeringsstruktur, bestående af en luxembourgsk masterfond (SICAV S.A.) og danske feederfonde, kan opnå og bevare status som minimumsbeskattede investeringsinstitutter. Afgørelsen fastslår, at både de luxembourgske sub-fonde og de danske feeder-afdelinger kan anvende reglerne i dansk skattelovgivning, selv med komplekse strukturer som forskellige andelsklasser.

Faktiske forhold

En investeringsvirksomhed planlagde at etablere en master-feeder struktur. Strukturen bestod af:

• Master Fond: En luxembourgsk "umbrella fond" etableret som et SICAV SIF S.A., opdelt i sub-fonde med forskellige investeringsstrategier (f.eks. aktie- og obligationsbaserede).
• Sub-fonde: Hver sub-fond ville have to andelsklasser:
  • Andelsklasse A (Fysisk udloddende): Udbetaler den opgjorte minimumsindkomst kontant til investorerne.
  • Andelsklasse B (Teknisk udloddende): Akkumulerer afkastet. Investorerne beskattes af minimumsindkomsten, men beløbet geninvesteres, og anskaffelsessummen for beviset forhøjes.
• Feeder Fonde: Danske investeringsforeningsafdelinger, der udelukkende investerer i beviser fra Master Fondens sub-fonde. Nogle feederfonde ville vælge status som minimumsbeskattet institut, mens andre ville blive beskattet som investeringsselskaber.

Skatterådets vurdering og afgørelse

Skatterådet besvarede alle spørgsmål bekræftende og fastslog følgende:

• Kvalifikation af Luxembourg Sub-fond: En sub-fond i et luxembourgsk SICAV S.A. kan vælge at blive omfattet af reglerne for minimumsbeskattede investeringsinstitutter i Ligningsloven § 16 c. Skatterådet anerkendte, at sub-fonden kan sidestilles med en afdeling i en dansk investeringsforening og dermed udgøre et selvstændigt skattesubjekt. Etableringen af både fysisk og teknisk udloddende andelsklasser er ikke en hindring, da lovforarbejderne eksplicit tillader dette. For teknisk udloddende beviser skal den ikke-udbetalte minimumsindkomst tillægges anskaffelsessummen, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 27. Forskellen i værdiudvikling blev illustreret således:

• Kvalifikation af Danske Feeder Fonde: En dansk feeder-afdeling, der udelukkende investerer i en underliggende sub-fond, som opfylder betingelserne for at være et minimumsbeskattet institut, kan selv opnå samme status.

  • En afdeling, der investerer i en aktiebaseret sub-fond, kan klassificeres som et aktiebaseret minimumsbeskattet institut, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 21.
  • En afdeling, der investerer i en obligationsbaseret sub-fond, kan klassificeres som et obligationsbaseret minimumsbeskattet institut, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 22.
  • Afdelinger, der ikke vælger minimumsbeskatning, vil være omfattet af reglerne for investeringsselskaber i Aktieavancebeskatningsloven § 19.

• Andelsklasser med forskellige omkostninger: En dansk minimumsbeskattet afdeling kan lovligt etablere andelsklasser, hvor forskellen udelukkende består i en skævdeling af administrationsomkostningerne mellem klasserne. Dette er i overensstemmelse med lovbemærkningerne og ændrer ikke afdelingens skattemæssige status.