Momspligt ved omkostningsallokering mellem filial og hovedkontor

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en dansk filial af et udenlandsk selskab skal beregne reverse charge-moms af omkostninger allokeret fra hovedkontoret, når hovedkontoret er del af en momsmæssig fællesregistrering i sit hjemland. Ligningsrådet har svaret nej til dette. Derudover omhandler sagen spørgsmålet om, hvorvidt leverancer fra filialen til hovedkontoret udgør en leverance mod vederlag, der giver filialen momsfradrag i Danmark, hvilket Ligningsrådet ligeledes har svaret nej til. Det er forudsat, at filialen har fast driftssted i Danmark, og at der er tale om ydelsestyper, hvor et eventuelt momsbeskatningssted vil være i Danmark. Filialens primære opgave er at agere salgsrepræsentant i Danmark og indgå forsikringsaftaler med danske modparter. Filialen vederlægges efter en cost plus-model. Omkostningerne fordeles ud fra forud fastsatte fordelingsnøgler.

Spørgers opfattelse

Spørger mener, at levering af ydelser mellem en filial og dens hovedkontor ikke er en leverance mod vederlag, da det sker inden for samme retssubjekt. Dette gælder også ved økonomisk udligning. Spørger henviser til Momsloven § 4 og Momsloven § 3 samt EU-Domstolens afgørelse i sag C-201/04 (FCE Bank Plc). Spørger mener, at Skandia-dommen (C-7/13) ikke kan anvendes i andre situationer end den konkrete sag, hvor der alene som følge af strukturen ikke sker momsbetaling. Spørger anfører, at filialen ikke selv deltager i en fællesregistrering og derfor ikke kan skifte karakter til at være en selvstændig afgiftspligtig person.

SKATs indstilling

SKAT finder, at spørgers hjemsted i EU-landet A og spørgers filial i Danmark skal anses for to forskellige afgiftspligtige personer. SKAT henviser til EU-Domstolens afgørelse i sag C-7/13 (Skandia America Corp.). SKAT finder, at momsgruppen i EU-landet A foretager leverancer mod vederlag til spørgers filial i Danmark. SKAT mener, at betingelsen om et retsforhold vedrørende gensidig udveksling af ydelser er opfyldt. SKAT finder, at omkostningsallokeringen må anses for vederlag for ydelser leveret til filialen af hovedkontoret. Disse leverancer er ikke momsfritagne efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 10, da de ikke omfatter egentlige forsikringstransaktioner eller ydelser udført af forsikringsmæglere og -formidlere. SKAT henviser til Momsloven § 37, stk. 1 og Momssystemdirektivets artikel 168 og 169.

Ligningsrådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.