Ændring af grundværdi efter skødeservitutter
Dato
26. juni 2014
Sagsnr
12-110305
Emne
Ejendomsvurdering
Type
Afgørelse
Henvisning
Dokument
Vurderingsmyndigheden blev opmærksom på, at grundværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2002 ikke var ansat korrekt, da der ikke var taget hensyn til tinglyste skødeservitutter på ejendommen. Dette førte til en genoptagelse af ejendomsvurderingen.
Ejendommen er en beboelsesejendom med 270 lejligheder og et matrikulært areal på 37.908 m². Den består af 2 matrikler, handlet selvstændigt ved skøder fra 1948 og 1959. Skøderne angiver, at den maksimalt tilladte bebyggelse er 18.035 m².
På baggrund af dette blev ejendomsvurderingen ekstraordinært genoptaget, og vurderingen blev ændret.
Ændring af ejendomsvurdering pr. 1. januar 2002:
Grundværdien blev ændret fra 35.254.400 kr. til 28.203.600 kr.
Skattemæssig virkning:
Ændringen får skattemæssig virkning fra og med 1. maj 2007 for beregningen af de kommunale ejendomsskatter.
Lovgrundlag
Genoptagelsen skete i henhold til Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3. Vurderingen er foretaget i henhold til Vurderingsloven § 6 og Vurderingsloven § 13.
Lignende afgørelser