Afslag på fradrag for aftalebetaling ved boligkøb

Ligningsrådet har truffet afgørelse i en sag omhandlede fradrag for aftalebetaling ved boligkøb finansieret via en særlig model. Spørger ønskede bekræftelse på, at boligkøbere løbende kunne fradrage aftalebetalingen efter Kursgevinstloven § 23, som et kurstab på et eurolån. Ligningsrådet svarede nej til dette. Boligkøberen erhverver først yderligere andele af ejendommen i takt med betalingen af ydelserne efter det fastsatte betalingsskema, hvorfor der først opstår en pligt til betaling på disse fastsatte tidspunkter. Køber har således ikke påtaget sig en gældsforpligtigelse, og der vil derfor hverken opstå en rentebetaling eller et kurstab i forbindelse med aftalens indgåelse. Der er alene tale om en køberet og købepligt til på et senere tidspunkt at overtage de ideelle andele af ejendommen, som er fastsat i betalingsskemaet. Ydelsen består udover købsbetalingen også en "aftalebetaling". Da køber har rådighed over hele ejendommen fra den første betaling må der i denne "aftalebetalingen" være indeholdt en betaling for rådigheden over den del af ejendommen, som køber endnu ikke ejer. Aftalebetalingen er således at sidestille med en huslejebetaling.

Beskrivelse af fakta

Spørger tilbyder boligfinansiering, hvor Spørger køber ejendommen og videresælger en ideel andel til boligkøberen. Der indgås aftale om overdragelse af den resterende del af ejendommen. Pris og overdragelsestidspunkt er fastlagt, men boligkøberen kan overtage hurtigere.

• Boligkøberen har ret til at bebo hele ejendommen fra overtagelsesdagen og har den fulde vedligeholdelsespligt.
• Spørger tegner husforsikring.
• Ejendomsretten overgår til boligkøberen i takt med betaling.
• Boligkøberen afholder alle udgifter til ejendomsskatter, forsikring og vedligeholdelse.
• Boligkøberen kan ikke udleje ejendommen uden Spørgers samtykke.
• Ved misligholdelse skal boligkøberen fraflytte, og Spørger kan afhænde ejendommen.
• Ved salg tilfalder nettoprovenuet boligkøberen.

Købesummen er i euro, og betaling sker over tid. Boligkøberens ydelse består af en købsbetaling og en aftalebetaling. Betalingsprofilen ligner et annuitetslån.

Spørgers argumentation

Spørger anfører, at boligkøberens betalingsforpligtelse udgør en gæld, da der er en retlig forpligtelse til betaling. Spørger mener, at ejendomsretten reelt er overdraget fuldt ud til boligkøberen ved underskrift af tillæg til endeligt skøde, og at alle omkostninger påhviler boligkøberen. Aftalebetalingen ligger ud over boligens reelle værdi og er en merbetaling, fordi købesummen betales senere. Spørger henviser til SKM2008.192.SR og mener, at aftalebetalingen er et fradragsberettiget kurstab efter Kursgevinstloven § 23.

Skatteministeriets begrundelse

Skatteministeriet finder, at der ikke er tale om en gældsforpligtelse, da køber først erhverver yderligere andele af ejendommen i takt med betalingen. Der opstår først en pligt til betaling på disse fastsatte tidspunkter. Aftalebetalingen sidestilles med husleje for rådighed over den del af ejendommen, som køberen endnu ikke ejer. Det forhold, at aftalebetalingen afspejler, hvad køberen ville have betalt ved et lån, ændrer ikke betalingens karakter.