Skattepligt af rabat på svømmehal

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Kommune A skattefrit kan tilbyde sine medarbejdere 20 % rabat på billetter, klippekort, månedskort og årskort til svømmehallerne i C og D. Ligningsrådet har svaret nej til begge spørgsmål, idet enhver rabat anses som et skattepligtigt personalegode.

Faktiske forhold

• Kommune A har ca. 3.500 ansatte og driver svømmehaller i C og D.
• Svømmehallen i C er ejet af Kommune A, mens svømmehallen i D er en del af Den selvejende institution B.
• Begge svømmehaller er åbne for offentligheden, og der er mulighed for at købe billetter, klippekort, måneds- og årskort.
• Kommune A ønsker at tilbyde rabatordningen for at forbedre medarbejdernes sundhed og som et rekrutteringsværktøj.
• Den selvejende institution B ønsker at øge omsætningen.

Spørgers argumenter

• Kommunen vil tilbyde adgang til allerede eksisterende faciliteter.
• Der vil ikke være anskaffelsesomkostninger eller øgede vedligeholdelsesudgifter.
• Rabatordningen forventes at øge besøgstallet og dermed omsætningen for den selvejende institution.
• Spørger henviser til C.A.5.1.2 og C.A.5.1.5 i Den juridiske vejledning.

Skatteministeriets begrundelse

• Ifølge Statsskatteloven § 4 skal alle indtægter medregnes i indkomstopgørelsen, uanset form.
• Ligningsloven § 16, stk. 1 fastslår, at vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder er skattepligtige.
• Rabatten på svømmehallerne anses som et skattepligtigt personalegode.
• Ligningsloven § 16, stk. 3, 2. pkt., beskatter rabatter på varer og tjenesteydelser, hvis rabatten overstiger arbejdsgiverens avance.
• Da svømmehallerne hovedsageligt finansieres af kommunale midler, er der ingen avance, og enhver rabat er derfor skattepligtig.
• Dog er goder under 1.000 kr. årligt skattefri, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3, 3. pkt.