BM ApS Rette Indkomstmodtager for Konsulentydelser

Ligningsrådet bekræftede, at BM ApS er rette indkomstmodtager for vederlag for konsulentydelser udført for G1 A/S og G2. Afgørelsen er baseret på en konkret vurdering af aftalernes indhold og omstændigheder.

Faktiske forhold

• BM er eneaktionær og direktør i BM ApS.
• BM ApS har indgået konsulentaftaler med G1 A/S og G2 (et datterselskab af G1 A/S).
• Aftalerne omfatter ledelsesrådgivning, strategiudvikling og økonomisk oprydning.
• BM ApS er forpligtet til at tegne rådgiveransvarsforsikring.
• G1 A/S har ingen arbejdsgivermæssige beføjelser over for BM.

Konsulentaftaler

• Fast månedligt vederlag er aftalt.
• BM ApS kan påtage sig konsulentopgaver for tredjemand.
• Aftalerne løber i 1 år og kan kun ophæves ved misligholdelse.
• G1 A/S stiller personale, dokumenter mv. til rådighed for BM ApS.
• Der er mulighed for særskilt vederlæggelse for ekstraarbejder.
• Der er aftalt succes fee for gennemførelse af opgaven for G2.

Spørgers opfattelse

• BM ApS bør anses som rette indkomstmodtager, da G1 A/S ikke har instruktionsbeføjelse.
• Ansættelsesretlige forhold er G1 A/S uvedkommende.
• BM ApS er forpligtet til at tegne erhvervsansvarsforsikring og afholder de væsentligste udgifter.
• BM ApS kan frit antage andre opgaver.

SKATs begrundelse

• Afgørende er, om konsulentydelserne er selvstændig erhvervsvirksomhed eller personligt arbejde i et tjenesteforhold.
• Der er lagt vægt på, at BM ApS afholder de væsentligste udgifter og har tegnet erhvervsansvarsforsikring.
• De ansættelsesretlige forhold er G1 A/S uvedkommende, og BM ApS kan frit antage andre opgaver.
• SKAT fandt, at BM ApS er rette indkomstmodtager for vederlaget for konsulentydelser for den administrerende direktør i G1 A/S, da opgaven har karakter af selvstændig erhvervsvirksomhed.
• SKAT fandt ligeledes, at BM ApS er rette indkomstmodtager for vederlaget for konsulentydelser for G2, da opgaven har karakter af selvstændig erhvervsvirksomhed.
• Begrænsningen af erstatningsansvaret og det faste månedlige vederlag er ikke tilstrækkeligt til at medføre, at der er tale om et personligt arbejdsforhold.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse, og vurderede at Statsskatteloven § 4 ikke var gældende.