Genanbringelse af ejendomsavance i ferieboliger
Dato
24. november 2008
Sagsnr
08-057805
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
Lovreferencer
Sagen omhandler muligheden for genanbringelse af ejendomsavance ved salg af jord fra en landbrugsejendom i udgifter til ombygning af driftsbygninger til bondegårdsferie. Spørgsmålet er, om påbegyndt ombygning ultimo 2008, efter bindende aftale i 2008, er tilstrækkelig for genanbringelse, og om indkøb af materialer ved selvbyg er tilstrækkelig. Skatterådet har svaret bekræftende på spørgsmålet om genanbringelse i ombygningen til ferieboliger. Vedrørende spørgsmålet om tidsmæssig placering og egen udførelse henvises til sagsfremstilling og begrundelse.
Faktiske forhold
- Spørger ejer en landbrugsejendom på 15,7879 ha.
- I 2007 solgte spørger to grunde á 1.000 m2 for 225.000 kr.
- Spørger ønsker at genanbringe ejendomsavancen i ombygning af driftsbygninger til to ferieboliger.
- Spørger påtænker at udføre dele af ombygningen selv.
- El- og VVS-arbejde vil blive udført af autoriserede håndværkere.
- Arbejdet forventes påbegyndt i oktober/november 2008.
- Ferieboligerne skal anvendes til korttidsudlejning.
Spørgers opfattelse
- Repræsentanten mener, at genanbringelse er mulig, da ejendommen er vurderet som landbrugsejendom efter Vurderingsloven § 33, stk. 1.
- Det er tilstrækkeligt, at ombygningsarbejdet er påbegyndt, hvis der er indgået bindende aftale om hele ombygningsarbejdet.
- Repræsentanten henviser til og .
SKATs indstilling
- SKAT anerkender, at der er lighed med tidligere Landsskatterets kendelse vedrørende bondegårdsferielejligheder.
- Det er tilstrækkeligt, at ombygningen er påbegyndt inden for de tidsmæssige frister.
- Der skal være indgået endelig aftale om ombygningen inden for de anførte frister.
- Ved arbejde efter regning omfattes både udført arbejde og aftaler om at udføre arbejde.
- Vedrørende materialer indkøbt til selvbyg, kan der ske genanbringelse i materialer indkøbt og leveret inden for fristerne, selvom de ikke er anvendt.
- Det er en forudsætning, at spørger påbegynder ombygningen inden udgangen af indkomståret 2008.
Skatterådets afgørelse
- Skatterådet tiltrådte SKATs indstillinger.
- Svaret er bindende i 5 år.
Lignende afgørelser