Kommanditselskab og rette indkomstmodtager
Dato
1. december 2006
Sagsnr
06-150598
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
Lovreferencer
Ligningsrådet blev spurgt, om A K/S er rette indkomstmodtager af virksomheden A, således at B som kommanditist beskattes af sin andel af resultatet i A K/S. Ligningsrådet svarede ja, under de forudsætninger, som SKAT anførte. B agter at starte virksomheden A som eneste kommanditist i A K/S. Komplementarselskabet D, ejet af B via holdingselskabet C, skal udadtil fremstå som den, der driver virksomheden. A K/S skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og indlevere revideret årsrapport eller indgive undtagelseserklæring. Komplementaren D modtager et årligt vederlag på 5% af selskabets overskud efter arbejdsvederlag, dog højst kr. x. Alle beslutninger i kommanditselskabet træffes af komplementaren og kommanditisterne i fællesskab.
Repræsentantens vurdering
Repræsentanten henviste til og Landsskatteretskendelser om rette indkomstmodtager ved aftaler om stille kommanditselskab. Repræsentanten anførte, at det er vigtigt, at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt det er komplementarselskabet eller kommanditselskabet, der har udført en given erhvervsaktivitet.
SKATs indstilling og begrundelse
SKAT bemærkede, at civilretligt gyldige aftaler som udgangspunkt anerkendes skatteretligt. Dog kan et aftalt arrangement tilsidesættes skattemæssigt, hvis der alene er tilvejebragt et ejerforhold uden reel økonomisk indsats eller risiko og uden reel adgang til at råde. SKAT henviste til , og . SKAT fandt ikke grundlag for at underkende den påtænkte selskabskonstruktion, idet virksomheden reelt drives af kommanditselskabet. Det er den lignende enheds opgave at vurdere, om allokeringen af indkomsten mellem kommanditselskab og selskabsdeltagere skattemæssigt kan anerkendes. Under disse forudsætninger indstilledes spørgsmålet besvaret med "Ja".
Skatterådets afgørelse
Skatterådet var enig i SKATs indstilling og begrundelse.
Lignende afgørelser