Sag om gyldigheden af en forligsaftale indgået under trussel om arrest i skib

Sagen omhandlede, hvorvidt PFS Shipping India Ltd. (PFS) kunne få tilsidesat en forligsaftale med A/S Dan-Bunkering Ltd. (Dan-Bunkering) om betaling af bunkersleverancer til skibet M/V PFS Narayana. PFS hævdede, at aftalen var indgået under tvang, idet Dan-Bunkering havde truet med at arrestere skibet i Riga, Letland.

Baggrund for Sagen

PFS havde chartret skibet til Britannia Bulk Plc, som ifølge certepartiets tillægsklausul 63 var ansvarlig for at skaffe og betale for bunkers. Dan-Bunkering leverede bunkers til skibet i Goa og Cape Town efter aftaler med Britannia Bulk Plc, som senere gik konkurs. Dan-Bunkerings almindelige betingelser fastslog, at rederen hæftede for bunkersleverancer, og at Dan-Bunkering havde pant i skibet for sit krav. PFS afviste at betale Dan-Bunkerings fakturaer, da de mente, at befragteren var ansvarlig.

Trussel om Arrest og Forligsaftale

Forud for skibets anløb i Riga truede Dan-Bunkering med at arrestere skibet for det udestående krav på 1.221.681,79 USD. PFS' administrerende direktør, V. K. Malik, anmodede Dan-Bunkering om at afstå fra retlige skridt for at undgå forsinkelse af skibet og et potentielt tab af et nyt certeparti. Efter forhandlinger, hvor PFS protesterede mod prisen, men følte sig tvunget til at handle for at undgå arrest, blev en forligsaftale underskrevet den 30. november 2008. Aftalen indeholdt en betalingsplan og en klausul, der gav Dan-Bunkering ret til at arrestere skibet, hvis betalingerne ikke blev overholdt.

Efterfølgende Hændelser

PFS betalte ikke den første rate, hvilket førte til, at Dan-Bunkering arresterede skibet i Amsterdam den 9. januar 2009. Skibet blev frigivet den 2. februar 2009, efter at PFS' P&I klub stillede garanti for betalingen. PFS led et tab på 350.000 USD som følge af arresten i Amsterdam.

Parternes Påstande

• Dan-Bunkering gjorde gældende, at forligsaftalen var gyldig og bindende, indgået mellem professionelle parter med rådgivere. De hævdede, at truslen om arrest var et lovligt retsmiddel til inddrivelse af søretlige krav, og at aftalen derfor ikke kunne tilsidesættes efter Aftaleloven § 29 eller § 36.
• PFS påstod frifindelse og hævdede, at aftalen skulle tilsidesættes efter Aftaleloven § 29 eller § 36 på grund af retsstridig tvang. De argumenterede, at Britannia Bulker A/S ikke var berettiget til at bestille bunkers på PFS's regning, og at Dan-Bunkering ikke havde hjemmel til at foretage arrest i Riga for et krav, som PFS ikke hæftede for. PFS mente, at prisen var urimelig høj, og at Dan-Bunkering havde udnyttet deres umulige situation.

Sø- og Handelsretten fandt, at PFS ikke var skyldner for bunkersgælden i forhold til Dan-Bunkering, da Britannia Bulk Plc var ansvarlig for bunkersforpligtelserne ifølge certepartiet. Retten lagde dog til grund, at PFS indgik forligsaftalen af 30. november 2008 vel vidende, at de ikke hæftede for gælden, men som følge af Dan-Bunkerings trussel om at gennemføre en arrestsag i Riga.

Rettens Vurdering af Arresttruslen

Retten fastslog, at Dan-Bunkerings trussel om at foretage arrest i skibet i Letland ikke var retsstridig. Dette skyldtes, at muligheden for arrest af et skib for bunkers efter Bruxelles-konventionen af 1952 ikke er betinget af, at rederen hæfter for kravet. Retten bemærkede, at Søloven § 93, stk. 4, som forhindrer arrest, hvis der ikke kan foretages udlæg for kravet, er en særordning i forhold til reglerne i lande, der har tiltrådt konventionen, herunder Letland og Nederlandene. I mange lande er der søpant for bunkerskrav, uanset om skibets ejer hæfter for gælden.

Konklusion

Da truslen om arrest ikke blev anset for retsstridig, og da PFS var fuldt ud bekendt med omstændighederne ved aftalens indgåelse, fandt retten, at PFS var bundet af den indgåede forligsaftale. Forligsaftalen udgjorde det eneste retsgrundlag for Dan-Bunkerings krav mod PFS.

Afgørelse

Retten tilkendte Dan-Bunkering medhold i deres subsidiære påstand. PFS Shipping India Ltd. blev dømt til at betale modværdien i danske kroner af 1.221.681,79 USD med procesrente fra den 19. januar 2009, jf. Renteloven § 3, stk. 4. Derudover skulle PFS betale 400.000 DKK i sagsomkostninger til Dan-Bunkering, forrentet efter Renteloven § 8a.

Sagen er sluttet i Højesteret (HR 202/10) og er nu sluttet den 28. november 2012 ved dom.