Sø- og Handelsretten afviser sag om kollision i estisk farvand på grund af litispendens

Sagen omhandler en kollision den 5. maj 2009 i estisk farvand mellem sejlskibet PROLIFIC, ejet af Prolific Rederi AB, og slæbebåden BESTLA, ejet af Em. Z. Svitzer A/S. Kaimur Kala var kaptajn på BESTLA under kollisionen. PROLIFIC var forsikret hos Försikringsaktiebolaget Alandia, som efterfølgende har erhvervet Prolifics fordringsret mod Svitzer og Kaimur Kala via subrogation og selvstændigt afholdt udgifter til besigtigelse.

Sagsøgers påstande

Prolific og Alandia nedlagde seks påstande, herunder:

• Anerkendelse af erstatningsansvar for Svitzer og Kaimur Kala for tab og skader som følge af kollisionen.
• Anerkendelse af, at erstatningskravet er sikret ved søpant i BESTLA.
• Solidarisk, subsidiært alternativt, betaling af 12.205.750 SEK (heraf 190.000 SEK til Alandia) med procesrente.
• Solidarisk, subsidiært alternativt, subsidiært betaling af 500.000 SDR med procesrente.
• Solidarisk, subsidiært alternativt, mere subsidiært betaling af et beløb fastsat efter rettens skøn med procesrente.
• Anerkendelse af, at arresten i BESTLA, foretaget den 13. juli 2009, er lovlig gjort og forfulgt.

Sagsøgtes påstande

Svitzer og Kaimur Kala påstod afvisning af påstand 1-5, subsidiært udsættelse på afsigelse af endelig dom i den estiske retssag, og mere subsidiært frifindelse. For påstand 6 påstod de udsættelse, subsidiært frifindelse.

Sagens forløb og parternes synspunkter

En parallel retssag blev anlagt af Svitzer mod Prolific (og Alandia som procestilvarslet) ved den estiske domstol Harju County Court den 12. juni 2009. I den estiske sag påstod Svitzer, at de ikke var ansvarlige for kollisionen, at Konventionen om Begrænsning af Ansvar for Søretskrav af 1976 fandt anvendelse, og at Prolific skulle erstatte Svitzers tab. Den estiske domstol havde oprindeligt afvist sagen på grund af manglende værneting, men blev senere hjemvist til realitetsbehandling af Tallinn Circuit Court.

Prolific og Alandia foretog arrest i BESTLA i Kolding den 13. juli 2009, og fogedretten ophævede senere arresten mod en garantistillelse på 8.609.585,23 kr. fra Svitzers forsikringsselskab.

Parterne argumenterede om Sø- og Handelsrettens internationale kompetence, litispendens (domsforordningens artikel 27 og 28) og indbyrdes sammenhængende krav (domsforordningens artikel 6(1)). Svitzer gjorde gældende, at den estiske domstol var det rette forum, især da begrænsningsbeløbet for ansvar var lavere i Estland (83.500 SDR) end i Danmark (500.000 SDR), da Estland ikke havde tiltrådt 1996-protokollen til 1976-konventionen. Prolific og Alandia bestred, at der var identitet mellem parterne og genstanden for sagerne, idet Kaimur Kala ikke var part i den estiske sag, og spørgsmål om arrestens lovlighed og søpant kun kunne behandles i Danmark. De fremhævede, at spørgsmålet om ansvarsbegrænsning alene kunne prøves i Danmark under anvendelse af dansk ret, herunder Søloven § 182, da der ikke var rejst et krav i Estland, som kunne danne grundlag for oprettelse af en begrænsningsfond.

Sø- og Handelsretten traf en delafgørelse, der udelukkende vedrørte spørgsmålene om rettens internationale kompetence, litispendens og indbyrdes sammenhængende krav. Retten udskilte spørgsmålet om afvisning og udsættelse af sagen til særskilt afgørelse i medfør af Retsplejeloven § 253, stk. 1.

Rettens vurdering af kompetence og litispendens

Retten fastslog, at den havde kompetence til at behandle Prolifics og Alandias påstand om, at arresten i Svitzers slæbebåd BESTLA var lovlig gjort og forfulgt. Dette følger af Retsplejeloven § 246a, som fastslår værneting for stadfæstelse af arrest i et skib og den fordring, for hvilken arresten er gjort. Retten bemærkede, at Retsplejeloven § 247 foreskriver anvendelse af internationale overenskomsters værnetingsregler, medmindre der er tale om arrest.

Retten lagde til grund, at Harju County Court i Estland havde fastslået sin kompetence i den estiske sag i medfør af domsforordningens artikel 27 (1). Retten vurderede, at både nærværende sag og den estiske sag vedrørte spørgsmålet om parternes ansvar for kollisionen, og at kravene i medfør af domsforordningens artikel 27 (1) havde samme genstand og hvilede på samme grundlag. Der blev fundet identitet mellem parterne Prolific, Alandia og Svitzer, idet Alandias rettigheder som forsikringsselskab var afledt af Prolifics krav, og Alandia havde erhvervet Prolifics fordringsret mod Svitzer ved subrogation.

Afgørelse for Kaimur Kala

Retten fandt, at Kaimur Kala, der har bopæl i Estland, ikke var omfattet af arrestsagen. Der var derfor hverken kumulations- eller arrestværneting for sagen mod Kaimur Kala i Danmark. Kaimur Kalas påstand om afvisning blev taget til følge.

Afgørelse for Em. Z. Svitzer A/S

Da arresten i BESTLA var ophævet mod en stillet sikkerhed, fandt retten, at Prolific og Alandia ikke længere havde retlig interesse i at få påkendt, om erstatningskravet var sikret ved søpant i BESTLA. Svitzers påstand om afvisning af påstand 2 blev derfor taget til følge. Prolific og Alandias påstand 1 over for Svitzer blev også afvist på grund af litispendens.

Da sagen i Estland ikke omfatter størrelsen af det af Prolific og Alandia rejste krav, udsattes påstand 3-5 på afgørelse af ansvarsgrundlaget. Spørgsmålet om arrestens lovlighed blev udsat, indtil den estiske domstol havde truffet endelig afgørelse om ansvarsspørgsmålet, da det var et indbyrdes sammenhængende og snævert forbundet krav.

Sagsomkostninger

Prolific Reder AB og Försikringsaktiebolaget Alandia blev pålagt at betale 16.000 kr. i sagsomkostninger til Kaimur Kala inden 14 dage. Fastsættelsen af sagens øvrige omkostninger blev udskudt til afgørelsen af den resterende sag.

Kendelse

• Prolific Reder AB's og Försikringsaktiebolaget Alandias påstande 1-2 over for Em. Z. Svitzer A/S afvises.
• Prolific Reder AB's og Försikringsaktiebolaget Alandias påstande 1 og 3-6 over for Kaimur Kala afvises.
• Prolific Reder AB's og Försikringsaktiebolaget Alandias påstand 3-6 over for Em. Z. Svitzer A/S udsættes på afsigelse af endelig dom af den estiske domstol.

Deldom.Dommen er anket og afgjort ved Højesteret den 8. marts 2011. (HR 8/11).