Sag om erstatningsansvar for olieforureningsbekæmpelse efter grundstødning af skib

Sagen omhandlede Forsvarskommandoens krav om dækning af omkostninger til oliebekæmpelse efter grundstødningen af skibet Minerva, ejet af Sønstabø Shipping A/S. Grundstødningen fandt sted den 23. april 2000 syd for Grenå, hvor skibet fik revet bunden op og var ved at synke med ca. 100 m³ gasolie ombord. Søværnets Operative Kommando (SOK) indsatte miljøskibet Marie Miljø til inddæmning og opsamling af den udstrømmende olie i perioden 23.-29. april 2000.

Den 28. april 2000 tømte Dansk Bjergning og Bugsering A/S (DBB) olie fra Minerva. Samme dag indgik Sønstabø Shipping en aftale med DBB om overtagelse af vraget, hvor DBB ifølge aftalen påtog sig den fulde ejendomsret og ansvaret for skade eller tab forvoldt af vraget eller dets fjernelse. DBB blev dog først registreret som ejer af Minerva den 16. maj 2000.

I perioden 8.-10. maj 2000 bjærgede DBB Minerva, og Marie Miljø var igen indsat for at afhente flydespærringer og sikre, at der ikke skete yderligere forurening under bjærgningen.

Parternes påstande

Forsvarskommandoen nedlagde påstand om, at Sønstabø Shipping skulle betale 114.223,09 kr. for den første indsatsperiode (23.-29. april 2000). Subsidiært eller alternativt krævede Forsvarskommandoen, at Sønstabø Shipping og DBB in solidum skulle betale 63.076,86 kr. for den anden indsatsperiode (8.-10. maj 2000).

Sønstabø Shipping påstod frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb, og nedlagde selvstændig påstand om, at DBB skulle friholde Sønstabø Shipping for ethvert ansvar vedrørende den anden indsatsperiode. DBB påstod ligeledes frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Parternes argumenter

Forsvarskommandoen gjorde gældende, at Sønstabø Shipping som den registrerede ejer var objektivt ansvarlig for omkostningerne til rimelige oliebekæmpelsestiltag i begge perioder, jf. Søloven § 206, stk. 2 og Søloven § 191 samt Havmiljøloven § 11 og Havmiljøloven § 44. De argumenterede for, at indsatsen i begge perioder var rimelig, nødvendig og proportional, og at omkostningerne var behørigt opgjort og dokumenteret.

Sønstabø Shipping bestred kravet for den første periode som udokumenteret og anførte, at der ikke var hjemmel i loven til at opkræve faste udgifter, der ville være afholdt uanset grundstødningen. De gjorde gældende, at de ikke var ansvarlige for den anden periode, da ejendomsretten til vraget var overgået til DBB den 28. april 2000, og at "ejer" i Havmiljøloven § 44 skulle fortolkes som den faktiske ejer. De mente desuden, at miljøbekæmpelsen i den anden periode ikke var nødvendig, da olien var tømt.

Dansk Bjergning og Bugsering (DBB) gjorde gældende, at Forsvarskommandoen ikke kunne støtte ret på aftalen mellem Sønstabø Shipping og DBB, da Forsvarskommandoen ikke var part heri. De anførte, at de ikke var erstatningsansvarlige i henhold til Havmiljøloven § 44, da "ejer" i denne sammenhæng skulle forstås som den registrerede ejer, hvilket DBB først blev den 16. maj 2000. DBB påstod også, at kravet var bortfaldet på grund af passivitet fra Forsvarskommandoens side.

Sø- og Handelsretten lagde til grund, at der efter grundstødningen skete udflydning af olie fra Minerva, og at SOK's indsats i perioden 23.-29. april 2000 var nødvendig for at afværge eller begrænse forureningsskade. Retten fandt også, at indsatsen i perioden 8.-10. maj 2000 var en rimelig forholdsregel, idet DBB ikke havde informeret miljømyndighederne om den foretagne olietømning, og der fortsat kunne være restolie i skibet.

Rettens vurdering af ansvar

Retten fastslog, at den registrerede ejer i henhold til skibsregistret er objektivt ansvarlig for udgifter forbundet med rimelige forholdsregler, jf. Søloven § 191, stk. 1, Søloven § 191, stk. 2 og Søloven § 191, stk. 5. Da Sønstabø Shipping ubestridt var registreret ejer på indsatsstidspunktet, blev de fundet ansvarlige. Aftalen om ejerskifte mellem Sønstabø Shipping og DBB ændrede ikke ansvaret over for Forsvarskommandoen, da overdragelsen først blev registreret den 16. august 2000, og Forsvarskommandoen ikke havde samtykket til debitorskifte. Retten fortolkede desuden ordet "ejer" i Havmiljøloven § 44, stk. 1 i overensstemmelse med Søloven § 191 som den registrerede ejer.

Omkostningsopgørelse

Retten fandt, at Forsvarskommandoens opgørelse af medgåede timer og udgifter, herunder løn til besætning, vedligeholdelsesomkostninger og administrationsudgifter, var rimelig og dokumenteret. Udgifter til afskrivning og forrentning var ikke medtaget. Retten bemærkede dog, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis Forsvarskommandoen offentliggjorde takster for at give skibsejere og forsikringsselskaber mulighed for at gøre sig bekendt hermed på forhånd.

Regreskrav

Da DBB ved aftalen af 28. april 2000 havde påtaget sig ansvar som "ejer/reder" for enhver skade forvoldt af vraget, og da DBB ikke havde underrettet Søværnet om olietømningen, fandt retten, at Sønstabø Shipping var berettiget til at gøre regres mod DBB for sit tab ved at være ansvarlig for indsatsperioden fra den 8. til den 10. maj 2000. Retten fandt ikke, at Sønstabø Shipping havde fortabt sit krav på grund af passivitet.

Afgørelse

Retten afsagde følgende dom:

Sønstabø Shipping A/S skal betale Forsvarskommandoen 177.299,95 kr. med procesrente fra den 18. august 2001 samt sagens omkostninger med 30.000 kr.

Dansk Bjergning og Bugsering A/S frifindes for Forsvarskommandoens påstand, og Forsvarskommandoen skal betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til Dansk Bjergning og Bugsering A/S.

Dansk Bjergning og Bugsering A/S skal friholde Sønstabø Shipping A/S for dettes erstatningsansvar i forhold til Forsvarskommandoen for perioden fra den 8. til den 10. maj 2000 samt betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til Sønstabø Shipping A/S.