Sø- og Handelsretten: Erstatningsansvar for skade på vindmøllevinger under oplagring i Rouen

I denne sag afgøres et erstatningsansvarsspørgsmål vedrørende fem vindmøllevinger, der blev beskadiget under et kraftigt blæsevejr den 20. maj 2006. Vingerne, der tilhørte Vestas Wind Systems A/S, var oplagret på havnearealet i Rouen, Frankrig. If Skadeforsikring, som havde udbetalt erstatning til Vestas, indtrådte i Vestas' krav.

Parterne og Aftalegrundlaget

Sagen involverede følgende parter:

• Sagsøger: If Skadeforsikring filial af If Skadeförsäkring AB (publ).
• Sagsøgte 1: Blue Water Shipping A/S (herefter Blue Water).
• Sagsøgte 2: Societé par Actions Simplifiée Societé Nouvelle Cherbourg Maritime (herefter SDV).
• Sagsøgte 3: Societé en nom Collectif Normande de Manutention (herefter Normande de Manutention).

Blue Water påtog sig transport af vindmøllevinger fra Esbjerg til Rouen og arrangerede den efterfølgende oplagring i Rouen, da projektstedet ikke kunne modtage alle dele med det samme. Mellem Vestas og Blue Water var en "Trade Contract" indgået, som henviste til NSAB 2000. Blue Water indgik en aftale med SDV om stevedore-opgaven, og SDV kontraherede med Normande de Manutention.

Skadens Opståen og Oplagringsmetode

Vindmøllevingerne ankom til Rouen den 24. april 2006 og blev losset og oplagret på havneterminalen. Vingerne blev placeret i sæt af tre, hvor to var stablet oven på hinanden, og den tredje enkeltstående ved siden af. Den 20. maj 2006 væltede fem vinger under et kraftigt blæsevejr med vindstød op til 25 m/s.

Surveyrapporter og vidneforklaringer viste, at:

• Vingerne ikke var blokstuvet eller tilstrækkeligt sikret mod sidevind, hvilket var den anbefalede fremgangsmåde.
• Blue Water havde instrueret stevedorerne om blokstuvning, men dette blev ikke fulgt.
• SDV og Normande de Manutention havde omkranset oplagringspladsen med tomme containere som afskærmning, men dette blev ikke anset for tilstrækkelig sikring.
• Vejrforholdene var varslet i offentlige medier, og der havde været tid til at træffe forebyggende foranstaltninger.

Parternes Påstande og Argumenter

If Skadeforsikring påstod, at Blue Water var kontraherende transportør og dermed ansvarlig for oplagringen i henhold til NSAB 2000 § 27B, som indebærer culpaansvar med omvendt bevisbyrde. De argumenterede for, at Blue Water ikke havde løftet bevisbyrden for, at skaderne ikke skyldtes fejl fra Blue Water eller dets medkontrahenter. If Skadeforsikring bestred desuden, at et regresafkald var aftalt.

Blue Water påstod frifindelse og subsidiært, at SDV og Normande de Manutention skulle friholde dem. Blue Water argumenterede for, at de alene var formidler af oplagringsaftalen, og at deres ansvar derfor skulle bedømmes efter NSAB 2000 § 24 (formidleransvar), som kræver tilbørlig omhu. De mente, at stevedorerne havde begået fejl og ikke udvist fornøden omhu. Blue Water bestred også, at de havde accepteret et regresafkald over for SDV.

SDV og Normande de Manutention påstod frifindelse over for både If Skadeforsikring og Blue Water. De argumenterede for, at de havde fulgt Blue Waters instruktioner, og at oplagringsmetoden var "generally accepted". De mente, at stormen var uforudsigelig, og at de havde gjort, hvad de kunne for at beskytte vingerne. De hævdede, at der var indgået en klar aftale om regresafkald med Blue Water.

Sø- og Handelsretten fandt, at vindmøllevingerne ikke var tilstrækkeligt sikret mod sidevind, og at den anvendte oplagringsmetode (stablede vinger uden blokstuvning) var uhensigtsmæssig.

Rettens Afgørelse

• Ansvar for oplagring: Ansvaret for den ukorrekte oplagring påhvilede de professionelle havneaktører i Rouen (SDV og Normande de Manutention). Retten lagde vægt på, at de forudsættes bekendte med korrekt fremgangsmåde og var blevet vejledt af Blue Water om blokstuvning.
• Vejrforhold: De vejrforhold, der forårsagede skaderne, blev ikke anset for ekstraordinære. SDV undlod at tage initiativ til at sikre vingerne trods meteorologiske varsler om det hårde vejr og blev derfor anset for ansvarlig for skaderne.
• Blue Waters rolle: Retten fastslog, at Blue Water havde påtaget sig opgaven med oplagring for Vestas som kontrahent, ikke blot som formidler. Blue Water fakturerede SDV's ydelser videre til Vestas. Det tab, If Skadeforsikring led ved at betale erstatning til Vestas, kunne derfor rettes mod Blue Water.
• Regresafkald: Retten fandt, at der ikke forelå en underskrevet aftale med et vilkår om regresafkald, og et sådant vilkår kunne ikke anses for aftalt. Blue Water kunne derfor gøre krav på, at SDV friholdt Blue Water for det beløb, som Blue Water skulle betale til If Skadeforsikring.
• Påstande mod SDV og Normande de Manutention: If Skadeforsikrings påstand mod SDV og Normande de Manutention blev ikke taget til følge, da der ikke var direkte kontraktrelation mellem If Skadeforsikring (Vestas) og disse sagsøgte. Blue Waters påstand mod Normande de Manutention blev heller ikke taget til følge, da der ikke var kontraktrelation mellem dem.

Dommens Konklusion

Retten afsagde følgende dom:

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne blev fordelt som følger:

De pålagte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8a.

Sagen er anket og sluttet ved Højesteret den 2. juni 2010. (HR 333/09).Sagen er sluttet ved Højesteret den 2. juni 2010.