Ansvarsbegrænsning ved bortkomst af container: Fortolkning af stevedoreaftale mellem Eimskip og Københavns Havn

Sagen omhandlede en tvist mellem det islandske rederi Eimskip – The Iceland Steamship Company Ltd. (sagsøger) og Københavns Havn (sagsøgte) vedrørende ansvarsbegrænsninger for bortkomst af en container med spiritus og andre varer fra Københavns Havn.

Baggrund for Sagen

Eimskip og Københavns Havn havde siden 1987 en aftale om, at Københavns Havn skulle forestå alle stevedore- og terminalopgaver i forbindelse med Eimskips skibsanløb i Københavns Havn. Aftalen henviste til Dansk Stevedoreforenings Almindelige Betingelser (DSAB 1997) og Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 189 af 6. maj 1985 (Reglementet).

Hændelsesforløb

Den 20. maj 1998 modtog Københavns Havn 12 paller vin og spiritus samt 8 paller lakrids og chokolade, som skulle lastes på Eimskips skib Hanne Sif. Godset, der udgjorde i alt 488 kolli vin/spiritus (7.631 kg) og 414 kolli lakrids/chokolade (3.692 kg), blev stuvet i container nr. IEAU 441104-5 og placeret i en opmarchbane. Da containeren skulle indlastes, var den forsvundet.

Parternes Påstande og Anbringender

• Eimskip krævede erstatning på 579.930,00 kr. for den bortkomne container. Efter at Tryg-Baltica, som ansvarsassurandør for Københavns Havn, havde udbetalt 229.864,00 kr. under henvisning til DSAB 1997, fastholdt Eimskip et restkrav på 350.066,00 kr. med tillæg af procesrente. Eimskip gjorde gældende, at ansvarsbegrænsningsreglerne i Reglementet, særligt Reglementet § 14, stk. 3, skulle finde anvendelse, da disse regler ifølge Trafikministeriet ikke kunne fraviges ved aftale. Subsidiært, hvis DSAB 1997 fandt anvendelse, skulle beregningen baseres på 10.000 SDR pr. palle eller det samlede antal kolli, da stevedoreaftalen omfattede "tally and measuring".
• Københavns Havn påstod frifindelse, bortset fra procesrente af 54.864,00 kr. Københavns Havn gjorde gældende, at DSAB 1997 var de gældende ansvarsbegrænsningsregler, da Reglementet ikke var præceptivt for privatretlige forhold og parterne havde tilsigtet DSAB 1997's anvendelse. De bestred, at beregningen skulle baseres på antallet af kolli, da stevedoren ikke havde mulighed for at kontrollere dette, og "tally and measuring" alene dækkede håndtering af paller.

Sø- og Handelsretten afgjorde sagen med fokus på, hvilke ansvarsbegrænsningsregler der fandt anvendelse, og hvordan erstatningen skulle beregnes.

Rettens Vurdering af Ansvarsbegrænsning

Retten fastslog, at Trafikministeriets bekendtgørelse (Reglementet) var udstedt i medfør af Lov om Københavns Frihavn § 2, stk. 3. Retten fandt, at denne lov alene gav hjemmel til at fastsætte offentligretlige regler for driften af Københavns Frihavn, og at Trafikministeriet ikke havde hjemmel til at regulere forholdet mellem havnen og private aftaleparter præceptivt. Derfor gjaldt bestemmelserne i den mellem parterne indgåede aftale, hvis de afveg fra bekendtgørelsen.

Retten lagde til grund, at parterne ved indgåelsen af stevedoreaftalen havde tilsigtet, at DSAB 1997 skulle finde anvendelse, og at henvisningen til Reglementet alene var indføjet for god ordens skyld uden at ændre det tilsigtede regelgrundlag.

Erstatningsberegning efter DSAB 1997

Retten anvendte DSAB 1997 § 26, stk. 3, som fastslår, at når gods er samlet på paller, udgør pallen et kollo ved beregning af erstatning efter DSAB 1997 § 26, stk. 2. Dette gælder, medmindre antallet af kolli fremgår af stevedoreaftalen. I dette tilfælde fremgik antallet af kolli alene af ladesedlerne, som ikke var en del af stevedoreaftalen.

Erstatningen skulle derfor beregnes ud fra det højeste beløb af enten:

• 12 kolli à 666,67 SDR = 8.000,04 SDR
• Samlet bruttovægt af paller og gods (7.631 kg) x 2 SDR = 15.262 SDR

Det højeste beløb var 15.262 SDR, hvilket var mindre end den i DSAB 1997 § 26, stk. 3 angivne begrænsning på 10.000 SDR pr. palle. Da Eimskip allerede havde modtaget erstatning svarende til det anførte beløb (229.864,00 kr.), fandt retten, at der ikke skulle ydes yderligere erstatning for det bortkomne gods, bortset fra det aftalte rentebeløb.

Eimskip havde ikke dokumenteret, at containerens værdi oversteg de 10.000 kr., som var betalt.

Afgørelse

Københavns Havn blev dømt til at betale sædvanlig procesrente af 54.864,00 kr. fra den 9. februar 2000 til den 29. marts 2000. I øvrigt blev Københavns Havn frifundet. Hver part skulle bære sine egne omkostninger, da Københavns Havn havde bidraget til uklarheden om de gældende regler.