Tilsidesættelse af håndpantsætning grundet strid med selskabets formål og utilbørlig fordel

Retten udtalte specifikt, at:

• Det var godtgjort, at lånet var indgået i en periode, hvor Ejendomsselskabet VITUS A/S reelt var insolvent, og at FS Finans A/S burde have indset dette.
• Lånet havde til formål at tilgodese enkelte kreditorer på bekostning af den samlede kreditorskare.
• Transaktionen blev anset for omstødelig i medfør af Konkursloven § 74.

FS Finans A/S blev pålagt sagsomkostningerne til konkursboet, idet kravene blev afvist.

Parterne

Selskabets Historie og Økonomi

Selskabet blev stiftet i 1996 og drev restaurationsvirksomhed. Anmodning om tvangsopløsning blev indgivet i december 2002, og konkursbehandling blev indledt i juni 2003. Selskabets direktør var fra december 2001 Adciterede 2, og anparterne ejedes af hans søster, Person 1. Selskabet solgte sin restaurationsvirksomhed i august 2002.

Låneforholdet og Løsørepantebrevet

Adciterede 3 havde i 2000 optaget to lån hos Restaurant Kredit ApS på henholdsvis 750.000 kr. og 500.000 kr. til finansiering af et privat boligbyggeri. Disse lån var sikret ved håndpant i Selskabets anparter, og Adciterede 2 underskrev som selvskyldnerkautionist. Lånene blev ikke indfriet inden for den aftalte frist. I oktober 2001 krævede Restaurant Kredit ApS indfrielse af gælden eller salg af restauranten.

Som løsning blev der i november 2001 udstedt et løsørepantebrev på 1.000.000 kr. af Selskabet til Restaurant Kredit ApS. Pantebrevet var sikret i Selskabets driftsmidler, driftsmateriel, goodwill og lejerettigheder. Lånet på 1.000.000 kr. blev udbetalt til kurs 75, hvilket dækkede indfrielsen af de oprindelige gældsbreve på 750.000 kr. og 500.000 kr. Løsørepantebrevet blev senere overdraget til Alm. Brand Bank som sikkerhed for et krav mod Restaurant Kredit ApS.

Parternes Påstande

Sagsfremstilling og Argumentation

Sagsøgerens Argumenter

Sagsøgeren gjorde gældende, at udstedelsen af løsørepantebrevet var en disposition, hvorved Selskabets aktiver blev anvendt til fordel for Adciterede 3 og Adciterede 2, og at Restaurant Kredit ApS måtte have været bekendt hermed. Dette var i strid med Anpartsselskabsloven § 49, jf. Anpartsselskabsloven § 25, stk. 1, nr. 1 og Anpartsselskabsloven § 27. Dispositionen blev også anset for omstødelig i medfør af Konkursloven § 74, da Selskabet var insolvent ved udstedelsen, og dispositionen var en utilbørlig begunstigelse af en nærstående.

Sagsøgtes Argumenter

Restaurant Kredit ApS påstod frifindelse og gjorde gældende, at dispositionerne ikke var i strid med anpartsselskabsloven, idet Adciterede 3 havde et tilgodehavende hos Selskabet, som dækkede gælden. Restaurant Kredit ApS var i god tro med hensyn til en eventuel overtrædelse af anpartsselskabsloven. De bestred også, at dispositionerne var omstødelige efter konkursloven, da Selskabet ikke var insolvent på tidspunktet for udstedelsen af pantebrevet.

Adciterede Parters Argumenter

• Advokat Adciterede 1 påstod frifindelse og gjorde gældende, at han ikke havde pådraget sig erstatningsansvar. Han havde ikke bistået Restaurant Kredit ApS eller ydet rådgivning vedrørende deres økonomiske relationer til Selskabet og havde intet med pantebrevsudstedelsen at gøre.
• Adciterede 2 og Adciterede 3 påstod frifindelse og gjorde gældende, at udstedelsen af løsørepantebrevet ikke var i strid med anpartsselskabsloven, da Adciterede 3 havde et tilgodehavende hos Selskabet, der oversteg gælden til Restaurant Kredit ApS. De bestred også grundlag for omstødelse efter konkursloven. De gjorde desuden gældende, at Restaurant Kredit ApS de facto havde kontrol over Selskabet og udtrykkeligt havde krævet udarbejdelse og indgåelse af løsørepantebrevet. De påstod også, at advokat Adciterede 1 havde ydet mangelfuld rådgivning og var erstatningsansvarlig overfor dem.