Fordringsprøvelse vedrørende entreprisegaranti og tilbagesøgningsret efter konkurs

Sagen omhandlede en fordringsprøvelsessag, hvor Tryg Baltica Forsikring Skadesforsikringsselskab A/S (herefter "anmelderen") gjorde krav gældende mod JPC Entreprise A/S under konkurs (herefter "boet") vedrørende en entreprisegaranti. Tvisten drejede sig om, hvorvidt anmelderens tilbagesøgningsret til et beløb, der blev udbetalt under garantien efter entreprenørens konkurs, skulle anerkendes som et massekrav i henhold til Konkursloven § 93 eller et simpelt krav i henhold til Konkursloven § 97.

Baggrund for Sagen

• Entreprenøren: JPC Entreprise A/S, et entreprenørselskab i JPC-koncernen, der udførte byggerier for bl.a. "Samejet Nauticon" (bygherren).
• Garantistiller: Baltica Kaution (senere Tryg Baltica Forsikring Skadesforsikringsselskab A/S) stillede den 19. juni 1991 en entreprisegaranti på oprindeligt 8.500.000 kr. til sikkerhed for bygherren i tilfælde af entreprenørens misligholdelse. Garantien var en anfordringsgaranti.
• Konkurs: Entreprenøren anmeldte betalingsstandsning den 27. maj 1992 og blev erklæret konkurs den 26. maj 1993.
• Udbetaling af garanti: Nauticon anmodede den 21. december 1993 om udbetaling af garantisummen, og anmelderen udbetalte den 29. december 1993 i alt 8.889.008 kr. inkl. renter. Anmelderen tog forbehold for tilbagesøgning, hvis kravet viste sig uberettiget.

Voldgift og Forlig

Entreprenøren anlagde voldgiftssag mod Nauticon, som rejste modkrav. Efter voldgiftssagen indgik konkursboet og Nauticon en forligsaftale den 18. april 1997. Forliget fastslog, at Nauticon havde hævet 8.500.000 kr. på garantien, men tilbagebetalt 433.731,24 kr., så nettobeløbet var 8.066.268,76 kr. Dette beløb skulle betales til boet, betinget af anmelderens tiltræden. Anmelderen tiltrådte udbetalingen til boet den 13. maj 1997.

Anmelderens Påstand

Anmelderen påstod, at det anmeldte beløb på 8.066.289,76 kr. med procesrente skulle have status som massekrav i henhold til Konkursloven § 93. Argumentationen var, at bygherren havde trukket uberettiget på garantien efter fristdagen for entreprenørens konkursbo, og at kravet derfor var opstået ved boets virksomhed efter konkursen. Anmelderen mente, at anfordringsgarantier ikke kan sidestilles med udlån eller kontant depositum, og at garantistilleren har tilbagesøgningsret ved uberettigede træk.

Konkursboets Påstand

Konkursboet påstod frifindelse og gjorde gældende, at tilbagesøgningsretten tilkom entreprenørens konkursbo, og at anmelderens krav alene kunne anerkendes som et simpelt krav i henhold til Konkursloven § 97. Boet anførte, at anmelderen udtrykkeligt havde tiltrådt, at beløbet blev betalt til boet, og at kravet mod entreprenøren var opstået, da garantien blev stillet, altså før konkursen. Boet henviste til retspraksis, der sidestiller anfordringsgarantier med lån i konkursretlig henseende.

Sø- og Handelsretten afgjorde sagen den 19. marts 2001.

Rettens Begrundelse

Retten bemærkede, at garantikontrakten ikke indeholdt en aftale om, hvem der i det indbyrdes forhold mellem garantistiller og entreprenør skulle have beføjelse til at indtale et eventuelt tilbagesøgningskrav.

Retten lagde vægt på retspraksis og juridisk teori, hvorefter en garantistiller, der har udstedt en anfordringsgaranti, i mangel af modstående aftale, må sidestilles med en kreditor, der har ydet et lån. Dette medfører, at garantistillerens regreskrav over for entreprenøren alene giver anmeldelsesret i konkursboet som et simpelt krav.

Kravet anses for opstået samtidig med forpligtelsens påtagelse, altså forud for konkursen, uanset hvornår garantiforpligtelsen aktualiseres. Det er uden betydning, om garantien blev kaldt før eller efter fristdagen, da dette ikke ændrer kravets materielle status.

Retten fandt, at anmelderens samtykke til udbetalingen til boet, baseret på det fremlagte skriftlige materiale, ikke i sig selv var et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at anmelderens accept var en endelig og bindende disposition, der frafaldt tilbagesøgningskravet. Dette ændrede dog ikke ved kravets konkursretlige status.

Afgørelse

Retten fandt, at det anmeldte krav i overensstemmelse med boets påstand alene skulle anerkendes i medfør af Konkursloven § 97.

Thi kendes for ret:

Anmelderens påstand om massekrav i henhold til Konkursloven § 93 blev ikke taget til følge.