Sø- og Handelsretten: Separatistkrav i selskabstømmersag - Skatteministeriet mod Toft & Madsen Holding ApS

Sagen omhandlede et spørgsmål om, hvorvidt Skatteministeriets krav i en "bruttoafregningssag" i forbindelse med selskabstømning skulle anerkendes som et separatistkrav i et konkursbo i henhold til Konkursloven § 82.

Sagens baggrund

Sagen udsprang af salget af selskabet Allan Christensen, Tønder ApS, i juni 1992 til BE-TO Holding ApS. Selskabet blev i forbindelse med salget tømt for midler og skiftede navn til Toft & Madsen Holding ApS. I juli 1993 videresolgte BE-TO Holding ApS selskabet til Søren Madsen uden at oplyse om den skattegæld, der påhvilede selskabet. I slutningen af 1994 blev Søren Madsen opmærksom på den store skattegæld, og selskabet blev insolvent, hvilket førte til konkursbehandling i august 1995.

Konkursboet udtog i juni 1997 stævning mod sælgerne og det medvirkende pengeinstitut for at inddrive tabet. Skatteministeriet indestod for omkostningerne vedrørende sagen. I juli 1998 anmeldte Skatteministeriet et erstatningskrav på 385.676,00 kr. med tillæg af renter som et separatistkrav i konkursboet. Sagen blev forligt, og sælgerne indbetalte 385.676,00 kr. plus procesrente (i alt 432.800,79 kr.) til konkursboet i november 1998.

Parternes påstande og argumenter

Skatteministeriet (Anmelderen) påstod:

• At konkursboet skulle anerkende, at Skatteministeriet var separatist for det indbetalte beløb på 432.800,79 kr. med tillæg af renter, som boet havde indvundet.
• Argumenterede, at Højesterets afgørelse i den såkaldte "satairsag" fra 1997 havde fastslået, at erstatningskrav i selskabstømmersager, for så vidt angår bruttosager, var begrænset til det rene skattekrav, og at skattevæsenet var den egentlige kreditor for dette krav. Derfor skulle beløbet tilkomme Skatteministeriet direkte i medfør af Konkursloven § 82.

Konkursboet påstod:

• Frifindelse mod anerkendelse af et simpelt krav på 385.676,00 kr. med tillæg af renter frem til konkursdagen, jf. Konkursloven § 97.
• Argumenterede, at formålet med konkursinstituttet er universel kreditorforfølgning, hvor aktiver fordeles ligeligt mellem kreditorerne i henhold til konkursordenen. Offentlige krav er ligestillet med private krav.
• Fremhævede, at Konkursloven § 82 tager sigte på fysiske genstande eller konkret individualiserbare pengebeløb, der kan identificeres som tilhørende tredjemand, og ikke på et generelt erstatningskrav.
• Anførte, at konkursboet i medfør af Konkursloven § 137 har fortrinsret til at rejse og inddrive erstatningskrav mod sælgerne. Kompetencen til at gøre krav gældende mod aktionærer tilkommer generalforsamlingen og dermed konkursboet efter konkursdekretet, jf. Aktieselskabsloven § 142 og § 144, stk. 1 og § 144, stk. 4.
• Konkursboet mente, at der ikke eksisterede et konkurrenceforhold mellem anmelderen og konkursboet vedrørende erstatningskravet, og at det indbetalte beløb derfor skulle indgå i konkursboets masse.

Sø- og Handelsretten tog konkursboets påstand til følge og frifandt konkursboet for Skatteministeriets påstand om separatiststatus.

Retten bemærkede, at det er utvivlsomt, at midler, der uberettiget fjernes fra et selskab, kan søges tilbage af selskabet eller dets konkursbo. Indtil Højesterets dom i "satairsagen" var det den almindelige antagelse, at beløb inddrevet af konkursboer efter tømte selskaber tilhørte boerne i alle tilfælde, også hvor "bruttoafregningsmetoden" var benyttet.

Skifteretten fandt, at hverken Højesterets dom i "satairsagen" eller den efterfølgende retspraksis kunne fortolkes således, at det var hensigten, at skattevæsenet i realiteten skulle have tilkendt erstatning med den virkning, at de pågældende erstatningsbeløb ikke burde indgå i de respektive konkursboers almindelige masse. Retten konkluderede, at det af sælgerne indbetalte beløb skulle indgå i konkursboets masse.

Afgørelse:

• Konkursboet, Toft & Madsen Holding ApS, blev frifundet for Skatteministeriets påstand om, at anmelderen har status som separatist.
• Konkursboet skal anerkende Skatteministeriets krav som et simpelt krav, jf. Konkursloven § 97, på 385.676,00 kr. med tillæg af renter frem til konkursdagen.
• Skatteministeriet skal inden 14 dage fra domsafsigelsen betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til konkursboet.